- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
914

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

synes at være tilfredse, man hører ikke om, at nogen forlader
Sekten, men der kan ingen optages i den, da Sekten mener selv
at kunne forplante sig.

Blandt de Indianere, Rester af forskellige Nationer, der sloge
sig sammen i smaa Samfund i de østlige Stater, gik naturligvis
de forskellige Sprog til Grunde, Engelsk, det fælles Sprog for
alle Nordamerikanere, optoges, Kristendommen blev eneherskende,
og snart adskilte disse smaa Samfunds Medlemmer sig hovedsagelig
kun fra de udenforboende derved, at de ikke vare Borgere i de
Forenede Stater: de levede paa deres Reservationer, som de ejede
i Fællesskab, de havde intet med den Stat at gøre, i hvilken de
boede, men stode, gennem deres Agent, under Regeringen i
Washington. I Længden kunde de naturligvis ikke holde sig.
Flere smaa Samfund sluttede sig sammen, kaldte sig Brothertown,
indrettede efter Forenede Staters Mønster en Regering med en
Præsident paa 4 Aar, og. endelig blev Resten, som kaldte sig
Oneida eller Brothertown eller Stockbridge, sendt Vest-paa, til
Staten Wisconsin. Nogle kom til at bo ved Green-Bay og fik her
en Reservation; andre fik en ved Winnebago-Søen, lige over for
Oshkosh, men den byttede de imod en anden Nord for Shawano
og en Sum Penge, idet dog en Del blev boende ved
Winnebago-Søen, tog deres Ejendomme som Homestead og altsaa traadte
ud af Indianer - Nationen og blev Forenede Staters Borgere. —
Som oftere sagt vare disse Stockbridge - Indianere Resterne af
flere Indianernationer, de vare blandede med alle de eksisterende
europæiske Folkeslag, og da der tillige fandtes ikke lidt sort Blod,
maaske ogsaa af meget forskellig Oprindelse, i dem, saa antager
jeg, at der næppe findes noget andet Sted paa Jorden 1000Mennesker
med mere forskelligartet Blod i Aarerne.

Ikke ret langt fra Stockbridgerne havde Menommonieme deres
Reservation. De vare dette Lands oprindelige Besiddere. Længere
nede, ved Oshkosh, havde Winnebagoerne boet, men de vare for
længere Tid siden bievne transporterede til den anden Side af
Missouri; derude, paa den flade Prairie, kunde disse Mennesker
fra den bakkede Skov ikke trives, de døde, en Del kom tilbage,
men det var imod Aftalen, de sendtes Vest paa under Eskorte og
døde videre; nu var det kun enkelte, som kom listende tilbage til
deres gamle Land og fandt et Tilflugtssted hos Menommonieme.

Disse havde som sagt solgt deres Land, men beholdt en
meget stor Reservation. Pengene for Landet havde den faderlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free