Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Fredrik Nielsen: Det sidste Pavevalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deres Magt. Da de havde besat Landet, mældte han Paven:
inden en Maaneds Forløb vil Storhertugen være vendt tilbage;
og da Storhertugen ikke vendte tilbage, havde han Frejdighed
nok til at udbryde: sagde jeg det ikke nok!
Joakim Pecci var derimod en Person af en ganske
anden Støbning. Som Legat i Benevent og som Nuntius i
Bruxelles havde han vist megen diplomatisk Takt; og som
Ærkebiskop i Perugia havde han vundet sit Stifts Kærlighed og den
italienske Regerings Agtelse. De mange Aar, han havde tilbragt
i Perugia, havde mere og mere faaet Udseende af at være en
Fængselstid, og dette peruginske Martyrium havde vundet ham
mange Venner i Rom. Kardinal Antonelli, der hadede
Ærkebiskoppen af Perugia, vilde imidlertid aldrig høre Tale om at flytte
ham bort fra de umbriske Høje; og hvor megen Pris Perugias
Indbyggere end satte paa deres Ærkebiskop, havde de alligevel en
Følelse af, at man gjorde ham Uret ved at lænke ham til deres
By. Saa længe Pius IX’s almægtige Minister levede, kunde der
dog ikke være Tanke om andet. I 1853 gav Pius IX ham
vel, med en vis Modstræben, den Kardinalhat, som Gregor XVI
for længe siden havde tiltænkt ham som Løn for Nuntiaturen i
Bruxelles; men der var endnu ingen, som kaldte ham til Rom.
Peru-ginerne fik til sidst et Indtryk af, at det lange Ophold i deres By
ogsaa blev Ærkebiskoppen for langt, og han skal ikke altid
have kunnet holde sine utaalmodige Tanker indenfor Tændernes
Gjærde. Da en af hans Omgivelser udtalte den Mening, at
Pius IX’s lange Pavetid var et Under, som Gud lod ske til Kirkens
Frelse, skal Kardinal Pecci paa sin stille Maade have tilføjet:
hvo ved, om dette Under ikke skal tjæne til Kirkens Tugtelse?
Saa længe Antonelli var ved Magten, maatte Ærkebiskoppen i
Perugia dog nøjes med at styre sit Stift, hvor han grundede et
Thomas-Akademi, der stod som et Forbud paa, hvad han senere,
under større Forhold, skulde udrette for Studiet af den
skolastiske Filosofi.
Men saa snart Antonelli havde lukket sine Øjne, begyndte
Peccis Venner i Rom at bearbejde Pius IX til hans Fordel; og
trods Antonellis Fjendskab havde mange indflydelsesrige Personer
i ham længe set den vordende Pave. Da den italienske Minister
Visconti-Venosta i 1874 spurgte Monte Cassinos Abbed om, hvem
der vilde blive Pius IX’s Efterfølger, svarede denne uden
Betænkning: Ærkebispen i Perugia. Og da Ruggero Bonghi i 1877
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
