Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Opdragelsen i Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I de senere Aar hører man dog mange Gaardmandsfamiljer,
som baade afskyr den løse Snak, og som med Flid søger efter
Tjænestefolk, der ikke vil lære deres Børn nogen Utugtighed.
Man beskylder Gaardmandsfolket for, at det forkæler sine
Børn, og det kan heller ikke helt frikendes. Det er vel anført
her i det foregaaende, at Børnene meget tidlig bliver holdt til at
arbejde, men saa længe de er smaa faar de Lov at løbe fra og til,
efter deres eget Hoved. Og selv naar de bliver voksne gaar de
heller ikke ganske i Spænd med jævnaldrende Tjænestefolk i Gaarden.
Til »Sønner og Døtre« udsøger Manden og Konen det nemmeste
og renligste Arbejde, og de tager det heller ikke ilde op, om
Børnene ved Lejlighed smutter ind i Spisekamret og faar en Kop
Kaffe eller en anden Forfriskning.
Opdragelsen til Lydighed staar mange Steder paa svage
Fødder, hvilket ogsaa har sin Grund i Forkælelsen. Det er ikke
sjældent at høre Børn, indtil Konfirmationsalderen, svare, at de
vil ikke, naar deres Forældre forlanger noget af dem. Tit lader
Forældrene sig nøje med dette Svar, men om de bliver vrede og
vil straffe det ulydige Barn, da redder det sig gæme ved at løbe
sin Vej og holde sig afsides til Vreden er gaaet over. Moderen
siger ofte til et 5—6 Aars Barn: »Nu er det bedst, du kommer i
Skole og faar nogle Prygl, for nu kan jeg ikke kommandere dig
længere.«
Det er ogsaa meget sjældent, at Bønderfolk nu om Stunder
anvender legemlig Revselse paa deres Børn, og naar det sker en
sjælden Gang, da er det gæme, naar de ikke kan styre deres
Hidsighed.
Tjænestefolk siger om Gaardmandsbøm: »at de véd ikke af
Tvang, at de kan gøre og lade, hvad de vil, og at de kan faa,
hvad de vil«, og i mange Tilfælde er denne Paastand sandfærdig.
Man taler om »Gaardmandsfornemmelser« og mener dermed
en hovmodig Følelse af Velstand og Magt overfor ringere stillede.
Denne Følelse er vistnok til at opdage altfor ofte, men det vilde
dog være Synd at beskylde Gaardmandsforældrene for med Vilje
at fremkalde den hos deres Børn; det skulde da saa være nogle
ualmindelig hovmodige Personer. Men denne Følelse mælder sig
uvilkaarlig hos Gaardmandens Børn, naar de ser sig selv i
Modsætning til fattige Børn. Da de første er bedre udrustede med
Mad og Klæder, da de er mere velnærede og bedre opdragne,
saa ligger den Tanke nær for en barnlig Forstand: Vi er bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
