Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. Will. Behrend: Musiksæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa bliver „han" derude ulaalmodig. Hans Smule Kærlighed kan ikke
taale Modgang og Nattens Kulde og med en vidunderlig fin Nuance i
Stemme-klangen kommer det saa „forfrossent*:
So kalt ist die Nacht,
So eisig der Wind!
indtil de sidste, ynkelig bedende Ord:
O, ftffne mir mein Kind!
Men som hun ser ham staa dér saa sølle og fryse, er hver
hendes-spirende Tilbøjelighed som blæst bort. Hun slaar Vindvet op paa vid Fang.
raaber barnagtig-kaad til ham:
Löschet deine Lieb’––––––
Geh heim zu Bett, zur Ruh!
og sender det ene drillende:
Gute Nacht mein Knab’!
efter del andet ud til ham, der lusker hjem i Mørket. — Saadan et Billed
omtrent gav Frk. Spies af denne Landsbyscene og gav det saa yndefuldt, saa
naivt-bedaarende!
Frk. Spies maa ikke have sunget forgæves. Hvor meget kan ikke selv
vore bedste Sangere og Sangerinder lære her! Lad være, at den herlige
Slemme, den geniale fantasifulde Opfattelse i alt Fald til Dels er medfødte
Gaver; den Kunst, hvormed denne Stemme er uddannet, den, der sætter Frk.
Spies i Stand til at give sin Opfattelse et fuldlødigt Udtryk, den kan enhver
med Flid og Energi stræbe hen til at naa.
Koncerten sluttede med Wagners mægtige Forspil til „Mestersangerne’.
m aaske hans betydeligste Orkesterstykke, i en fortræffelig Udførelse. Med sin
store Sans for Rytmik og Klangvirkning, med sin Energi og Appel i Indøvelsen
er Kapelmester Svendsen fuldstændig paa sin Plads overfor et saadant
moderne Orkesterværk, hvor det navnlig gælder at tumle Tonemasserne,
al lade dem træde frem som et klart Hele. Men overfor et „klassisk" Værk,
hvor Vægten ligger paa helt andre Punkter, dér slaar Hr. Svendsens
Dirigent-Ævne ikke ganske til, hans Gengivelse mangler dér for meget „Stil". Samme
Aften spilledes saaledes en bekendt Andante af en Haydnsk Kvartet. Den
skulde nærmest flattere Strygerne ved nogle, i øvrig lidt overdrevne,
Pianissi-moer; men skrevet for 4 Individer i et bestemt indbyrdes Forhold, som en
saadan Kvartetsats er det, kan den ikke vilkaarlig stykkes ud til et
halvhundrede: Følgen bliver Mangel paa Ensartethed og Personlighed i Foredraget,
— hertil kom saa for denne Andantes Vedkommende, at Violinen har en næsten
koncerterende Karaktér, hvoraf fulgte, at der spilledes eftertrykkelig falsk,
navnlig i de højere Positioner, noget selvfølgelig ikke den enkelte Musiker,
der ikke kan øve sig som en Solospiller, men Kapelmester Svendsen bærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
