Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Folketingsmand Fr. Bajer: Københavns Søbefæstning og Vort Forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget andet. Man haaber at kunne narre Oppositionen ved at
skjule den samme Realitet under en anden Form.
Nej, skal det være Alvor med Forhandlingen, skal der være
Haab om at naa virkeligt Forlig — og ikke blot en
»Forligssituation«, som Vort Forsvar selv sætter i Gaaseøjne —, da
maa Udgangspunktet baade reelt og formelt være et andet end
Københavns Befæstning. Det maa være det modsatte af
»Københavns Befæstning«, med andre Ord: Nedlæggelsen af
Københavns Søbefæstning, der »trækker Landbefæstningen med sig«
(Bahnson). Ligesom Bændelormen vokser ud igen, naar man
ikke har faaet ogsaa dens inderste Led bort, vil Københavns
Befæstning atter og atter gaa igen og spøge, saa længe
Søbefæst-ningen ikke er endelig og afgørende nedlagt. Her er altsaa det
ny Udgangspunkt og dermed den første Mulighed for et Forlig given.
Man maa her — som saa ofte — begynde med at rive
ned, naar man vil bygge noget varigt op. Hvad der skal sættes
i Stedet for den nedlagte københavnske Befæstning, følger næsten
afsig selv, og kan vel i største Korthed udtrykkes omtrent saaledes:
En tidssvarende Udvikling af Søværnet og Anlæget af
de nødvendigste faste Støttepunkter dels ved Sundets nordlige
og sydlige Indløb dels maaske andensteds paa Kysterne.
Formaalet er at løse »Danmarks militære Opgave« i
international Forstand; ti deri ligger ogsaa Opgavens Løsning i
dansk Forstand. Denne Opgave bestaar i at være Østersøens
Portner saaledes, at Porten altid holdes aaben, fordi det er i alle
Magters Interesse, at ingen enkelt Stormagt kommer i Besiddelse
af Østersøens Port. Og hvad der er i alle Magters Interesse, er
ogsaa i hver enkelt Magts Interesse.
Dette kan nøjagtigere udtrykkes saaledes. »Danmarks
militære Opgave« er: at hævde Nevtraliteten af
1) Sundet som international Handelsvej,
2) Store Bælt som international Militærvej, og af
3) Jylland i Tilfælde af en Krig, hvori Tyskland deltager
efter at have anlagt Nord-Østersø-Kanalen. Ved denne Kanals
Anlæg flyttes nemlig Danmarks strategiske Tyngdepunkt fra Øst
over imod Vest. Tysklands Fjender vil lettest — ja i de fleste
Tilfælde udelukkende — kunne angribe Kanalen nord fra, og maa
følgelig, med det gode eller med det onde, søge at faa Tropper
landsatte paa Jyllands Kyster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>