Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig gældende over den hele Jordklode og i dé mest forskellige
Forhold, ligesom sikkert mangfoldige af de enkelte Træk i
Tidsrummets økonomiske Karakteristik vil være nye for de fleste.
Forfatteren skelner i sin Symptomalologie mellem primære
sekundære og reflektoriske Symptomer. Til de første regner han
Forandringerne i de store Verdensartiklers Produktion og Konsumtion
samt Svingningerne i Kommunikationsvæsenets og Handelens
Udvikling. Gennem de Talrækker, der oplyse disse Forhold, føles
allerede tydeligt nok Bevægelsens Retning og Styrke. I Aarene
1870—73 var Stigningen stærk og almindelig; saa kom fra Midten
af 1873 Tilbageslaget, og lige indtil 1879 bredte sig paa alle
Om-raader en Nedgang eller i heldigste Tilfælde en Stagnation, der
fremkaldte almindelig Modløshed og hos mange en Forestilling
om, at det nu for bestandig var til Ende med de gode Tider.
Men med 1878 var Medgangens Yderpunkt naaet og
Helbredelsesværket i Virkeligheden begyndt. Først i den anden Halvdel af
1879 bliver dog Bedringen kendelig. Ligesom Tilfældet var med
Nedgangen kom Impulsen til Stigningen fra Nordamerika og bredte
sig derefter fra Vest mod Øst, saaledes at Vendingen mærkedes
baade hurtigere og tydeligere i det vestlige end i det mellemste,
nordlige og navnlig østlige Europa: et tydeligt Vidnesbyrd — om
saadant gøres Behov — for at det økonomiske Førerskab er ved at
gaa over fra Amerika til England. Den gode Tid varede imidlertid
kun kort; i den anden Halvdel af 1882, 3 Aar efter at Stigningen
var begyndt, viste sig i Nordamerika de første Tegn til et Omslag,
og omtrent samtidig mærkedes noget lignende i England. I
adskillige Lande holdt dog de gunstige Konjunkturer sig helt ind i
1883, men i Slutningen af dette Aar og endnu tydeligere i 1884
og 85 viser Nedgangen sig over hele Linjen.
Blandt Produktionsartikleme er det særlig Kul, Jærn og
Bomuld, Forf. benytter som Maalere, og den samme Bevægelse ses gennem
dem alle, dog tydeligst for Jærnets Vedkommende, mindst tydeligt
for Kullene. Her træder nemlig det forstyrrende Moment til, at netop
i Nedgangsaarene i Halvfjærdserne gaar man i det private Forbrug
almindelig over til Kul som Brændselsmateriale, og Tallene komme
derfor ikke til at udvise den fulde Nedgang i Kullenes Anvendelse
til industrielt Brug, som jo er det, det i denne Sammenhæng
kommer an paa. I øvrigt gælder det saa vel om disse som om
andre Artikler, at Nedgangen i de frembragte Mængder ikke i sig
selv er saa betydelig, og selv Afsætningen er langt fra sunken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
