- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
262

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Horoskop, men det sker rigtignok med den største Forsigtighed
og kun paa saadanne Omraader, hvor den nærmeste Fortids
Udvikling med nogenlunde Tydelighed viser Vejen.

Efter Forf.’s Overbevisning befinde vi os midt i en storartet
økonomisk Forskydningsproces. Det industrielle og økonomiske
Tyngdepunkt bevæger sig bort fra England og det paa dobbelt
Maade. Indenfor Europa flytter det sig kendelig indad mod
Kontinentet og naar den hele Jordklode tages under et, ses detr
at Europa stedse maa afgive mere og mere økonomisk Indflydelse
til de øvrige Verdensdele, navnlig Nordamerika, og Jordens
økonomiske Tyngdepunkt er ved at rykke over mod Amerika.
Oversigternes Tal bekræfte paa næsten alle Punkter denne Betragtning.
Endnu besørger Storbritannien næslen Femtedelen (19%) af den
samlede Verdenshandel, men denne i og for sig kolossale Andel
var dog for faa Aar tilbage endnu langt større, saaledes i 1876
ikke mindre end 23%. Vi har jo ogsaa allerede set, hvorledes
det økonomiske Initiativ i de senere Aar mere og mere er gaaet
over til de Forenede Stater. Forrykningen indenfor selve Europa
viser sig tydeligst paa de forskellige Storindustriers Omraade.
Saaledes spiller England i Jærn- og Uld-, ja selv i Bomuldsindustrien
ikke mere saa dominerende en Rolle som tidligere, og det er
navnlig Belgien, Frankrig og Tyskland, der rykker det paa Livet.
Ogsaa Amerika tilvirker nu selv største Delen af de Industriprodukter,
det tidligere hentede fra Europa og da navnlig fra England.

Forf. befrygter saaledes at »først England og senere det
hele europæiske Fastland gaar en Ældelses- og Afkølingsproces
imøde«, og han opkaster det Spørgsmaal, ved hvilke Midler
Faren muligvis kan afvendes. Han peger da først paa Rentefodens
Nedsættelse og Nedsættelse af Lønninger og Honorar gennem Afslag
paa de altfor højt opskruede Fordringer til Livet som væsentlige
Midler til at producere billigere og derved at vinde bedre Chancer
i den store Verdenskonkurrence. En anden Udvej vilde det være,
hvis der i de Forenede Stater opstod større Efterspørgsel efter
europæiske Frembringelser, men Forf. indrømmer selv, at der ikke
er megen Udsigt hertil, og at det i alt Fald kun vil finde Sted
rent forbigaaende og stødvis. Mest Tro har han til den Virkning,
en stigende Efterspørgsel efter europæiske Produkter i Øst- og
Sydasien vil kunne udøve, og han gør opmærksom paa de uhyre
økonomiske Omskiftelser, der vil foregaa, naar en Gang Øst- og
Sydasiens 7 - 800 Millioner gaa over fra Natural- til Pengeøkonomi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free