Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imidlertid havde vi faaet Ordre til at afmarchere næste
Morgen Kl. 7. Den Officer, der med en Afdeling skulde udføre
Eksekutionen, anmodede mig i den Anledning om Tilladelse til at
maatte skyde dem Kl. 7, men hertil mente jeg mig ikke berettiget,
de marcherede af med os andre, gjorde Holdt, da Klokken slog
9 og bleve skudte.
Ved denne Lejlighed kom jeg for første Gang i nærmere
Berøring med M. l’Abbé, der gik til sit sørgelige Hverv med Ro
og Mod. Vi talte kun faa Ord sammen og dog sluttedes der et
Venskab mellem os. Da de 6 Spioner vare faldne — de stilledes
op ad et Gærde — marcherede Eksekutionskommandoet af, jeg
steg til Hest og red bort, medens M. l’Abbé endnu laa paa Knæ
ved de døde Kroppe, som vi ikke havde Tid til at begrave.
Ti Fjenden var rundt omkring. Hver Dag var der
Smaa-træfninger; vi rykkede frem, en vældig Hær paa 140,000 Mand —
Østarmeen, Frankrigs sidste Kraftanstrengelse — og naar vi stødte
paa Fjenden, maatte vi fordrive ham, godvillig gik han ikke,
selv ikke smaa isolerede Afdelinger: en Haandfuld Tyskere paa
en halv Snes Mand vovede at sætte sig op mod hele vor Armé,
at levere Slag; ti Tyskernes eksempelløse Held og stolte
Bedrifter havde gjort dem overmodige, sejersdrukne, dumdristige.
Men efterhaanden som vi nærmede os Belfort — og vor Armés
Opgave var foreløbig at undsætte denne belejrede Fæstning —
blev Modstanden stivere, tættere, sejgere, vi maatte bruge en hel
Dag og bringe 30,000 Mand i Ilden for at kaste 10,000 Tyskere
ud af Villersexel. Da vi om Aftenen rykkede ind i den brændende
By og besatte den Bro over Floden L’Oignon, ad hvilken Fjendens
eneste Retraitelinje gik, afskar vi en Del spredte Smaaafdelinger;
men de overgav sig ikke, de forsvarede sig i Gaderne, og naar vi
fejede disse med en frygtelig Ild, besatte de Husene, fyrede paa
os, og naar vi sprængte Dørene eller trængte ind ad Vinduerne,
flygtede de op paa Tagene og fortsatte Kampen, indtil de dræbende
Kugler lod dem trille ned paa Gaderne.
Tæt udenfor Byen paa en Høj, der faldt stejlt ned til
Floden, havde der ligget et prægtigt Slot, tilhørende en Hertug
af Grammont. Det var aldeles nedbrændt; det røg endnu fra
Tomterne, Murene stod stive og sodede, oppe paa nogle
Hanebjælker, som Smaaflammerne gnavede i — og naar der kom et
Vindpust, løb Flammen langs hen ad Træværket — hang der et
Par Preussere, sorte, halvt forkullede, men de skinnende Pikkel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
