Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. jur. W. Behrend: Koncertsæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Hovedindvending har jeg imidlertid at gøre mod denne Hr. Bendix’
ny Symfoni: der er lagt altfor megen Vægt paa at sprede en ejendommelig
Lokal-Farve over denne Musik. De Farer, en saadan Fremgangsmaade rummer,
har Komponisten heller ikke undgaaet. Den har saaledes medført en vis
Ensformighed ikke just i Symfonien som Helhed men i dens enkelte Stykker; i
Andanten er saaledes som antydet Modsætningen som med Vold og Magt
tvungen ind. End videre er disse karakteristiske Motiver som oflest ikke gode
Symfonimotiver, det spores rundt om i Værket, men mest i Finalen, hvor
Temaerne ogsaa er yderlig .karakteristiske". Og endelig har Komponisten ved
at skrive en saa specifik russisk Symfoni udelukket sig fra at komme i det
nære intime Forhold til sit Publikum, som det dog er enhver Kunstners Maal
at naa. Kun den Tilhører, der er saa heldig at have rejst i Sydrusland
ved Sommertid, har Betingelsen for med fuld Forstaaelse og rigtig Glæde at
høre denne Musik, alle de andre sidder fremmede overfor disse Toner, paa den
ene Side uden Middel til al kontrollere deres Ægthed (som russiske), paa den
anden Side uden Støtte for deres Fantasi. Tanken forvirres, man søger forgæves
at danne sig en Forklaring af det fremmedartede: er dette Stormvind hen over
Steppen, eller er det russiske Bønder til Gilde, og dette, er det Indtræden i et
katholsk Kapel eller — noget helt andet? Det store læge Flertal, der ikke kan
nøjes med at følge den tekniske Dygtighed i Arbejdet, trættes, og mister saa
den bedste og dybeste Interesse, deraf ogsaa det temmelig svage Bifald paa
Koncertaflenen. Men hvorfor har Hr. Bendix ogsaa villet skrive en russisk
Symfoni? Det er og bliver dog det ene naturlige, at en dansk Komponist
skriver dansk Musik! Om det er Indtryk fra Rusland, Kina eller Mesopolanien,
der har givet ham Impulsen til hans Værk, det er os ligegyldigt, ti os skal
han kun fortælle, hvad han har optaget i sin danske Sjæl og meddele det paa
en for os forslaaelig Maade. Et stort Spørgsmaal er det nu vistnok endelig, om
en Komponist kan komme i et saa inderlig Forhold til en fremmed Natur, at
Indtrykket af den kan give et sandt Grundlag for hans Kunst. — Til vore
yngre Komponister kan det i hvert Fald ikke siges for ofte, at Hjemlandets
Grand er den sikre, faste, sunde og naturlige Grund for dem at staa paa, naar
de vil skabe Værker, der skal faa blivende Betydning. —
Resten af Aftenens Program havde, som naturlig var, mindre Interesse. —
Hr. Mallings Forkærlighed for fransk Musik er velbekendt, og man har i
Koncertforeningen — som det eneste Sted — jævnlig Lejlighed til at høre nyere
fransk Kormusik, saaledes den Aften: en saakaldt „antik" Idyl: Narcisse af
Jules Massenet. Der er megen smuk og naturlig Musik i denne Komposition
for 2 Soloer og Kor; Melodierne er fine og indsmigrende, Korsatsen vidner om
betydelig Smag og Dygtighed, og Ledsagelsen af 2 Klaverer er meget morsom.
Alligevel synes Stykket mig for langt, i det kun enkelte Dele deraf bæres af
virkelig Stemning og malende Karakteristik, det øvrige er mere pikant og
spirituelt end ægte i Følelse og Udtryk, og den Melodi, der gaar gennem det
hele, er saa banal, at den kun er et Par Streger fra at blive plump. Af
»antik" Aand var der ikke Spor i denne Komposition. — Koret, der havde
den særlig vanskelige Opgave, at synge uden Ledelse, præsterede noget
usædvanlig godt, og Hr. Bielefeldt sang smukt Narcisses Solo, hvis første Halvdel
indeholder noget af det bedste i Idyllen. — Den anden franske Nyhed, en
Violinconcert af en ubekendt Komponist, Jules tenBrink, var adskillig drøjere
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
