Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frk. Helga Casse: Mørkningspassiar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han: Og jeg gentager: var det saa slemt? Men selvfølgelig
— en Dame kan jo ikke tænke sig et Kys som andet end en
Rædsel, naar det ikke er den Forlovede, der giver det!
Hun: De kunde gærne lade Damerne blive udenfor dette,
synes jeg; men De er maaske i Krigshumør og haaber paa en
Strid om Lighedskrav, det vil sige Forskel, o. s. v. Saa bliver De
narret Jeg vil ganske simpelt svare Dem, at Forelskelse for de
fleste af os vilde være nok til at retfærdiggøre Kysset, — eller
Tanken derom — i det mindste saa længe, vi ikke er fyldt 30!
Han: Hvad har Alderen i Grunden med det at gøre?
Hun: Alderen? — ikke andet, end at en Kvinde, en ugift
i det mindste, falder ind under det komiske, naar hun er saa uheldig
at blive sent forelsket. De véd da selv, at naar saadan en ældre,
ung Dame gifter sig, og man har hende mistænkt for at være
indtaget i ham, saa helmer Folk ikke, før de til Punkt og Prikke
har faaet Rede paa Synderindens Alder; er det derimod »Fornuft«
eller Venskab, saa møder de jo straks med deres velmenteste
Velsignelse til Forsørgelsen. Nej, dér er det anderledes med Manden:
man taler jo med formelig Ærefrygt om hans Forelskelser lige til
han er over 70!
Han: Ja i den Patriarkalder er da egentlig Ærefrygten godt
paa sin Plads!
Hun: Det var en Godtkøbs-Vittighed! nej, indrøm at jeg
har Ret! i det almindelige Omdømme er vi mer eller mindre
latterlige, naar ikke Ungdom og Kærlighed følges ad!
Han: Men husker De da ikke det smukke Ord: »On a
toujours l’åge de son cæur«?
Hun: Aa, véd De hvad, det er for Carl Bernhardsk til at
gøre Virkning nu til Dags, og saa har jeg den »man« stærkt
mistænkt for at være en Mand, og til syvende og sidst er det jo
ingen dansk, som har sagt det. De havde saamænd aldrig fundet
paa det!
Han: Jeg synes, det er al Ære værd, at jeg havde det lige
ved Haanden. Det burde De paaskønne.
Hun: Den Ridderlighed kan jeg dog bære; De vil slippe
fra Sagen, det er det hele. Tænk blot paa, hvor forsigtig en
Forfatter som f. Eks. Topsøe er, naar han gør det Vovestykke at tage
»la femme de trente ans« til Heltinde. Han holder sig altid den
Bagdør aaben, at de to har elsket hinanden som unge.
Han: Aa, Topsøe hører nu ikke til de store Profeter!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
