- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
404

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

overdreven, men virkelig straalende Pragt (se t. Eks. »Solrødt«)
vilde det være taabeligt ikke at blive opmærksom; det er en
selvstændig Udvikling af den oprindelig J. P. Jacobsenske
overmættede Stil. Men Tankerne, som skulde bære Stemningens
Overflod har rigtignok været kendt længe forud, saa længe som
der overhoved har gaaet Folk om i Danmark og lyttet til
Bølgernes Skvulp ved Stranden.

Forfatteren vil ikke andet end drømme. Naturens smukke
Rigdom og hans eget Mismod er Indholdet af den »viljevege«
Forestillingskreds, der behersker ham. Han siger selv, at

Det sidste Bud fra et Liv,
som stræbte og slæbte og sled
i Kummer i Kamp og i Kiv.

lader han ligge bag sig, mens hans gaar »sjælsbitter« og
»tanke-døv« i Skoven eller ved Kysten.

Det er da ikke den Mand i Literaturen, som vi har ventet
paa. Der har aldrig været Mangel paa Drømmere i Danmark,
og af bitre Folk har vi ogsaa nogenledes Forsyning.

Der trænges hos os til en Digter af en helt anden
Beskaffenhed, en, som vil noget og gaar lige paa, en Mand, der ikke
har Fader eller Moder eller Søster eller Broder, der aldrig har
kunnet bruge det, han lærte i Skolen, som ikke tror paa, hvad
Godtfolk siger, og som ikke blot er ny i stile Forhold og greben
af det Vanvid at ville meddele sig —, men som er et Menneske,
der som den stærke Prins i Æventyret tvinger Folk ind under
Sandhedens Træ: pludselig ser de sig selv og hverandre. Hvor
han gaar frem, staar Landet i Kamp.

Men Vilkaarene for en saadan Forfatters Fremkomst er
ikke gunstige her til Lands. Vi er for kloge, vi har ikke Hjærner,
der er saa uberørte, at hver ny Erfaring brænder dem som Ild
eller føles som uendelig Lykke. Og det maa der til. Den ny
Kunsts Bringer maa være et Barn, som er en voksen Mand, ellers
er han ikke frygtløs og har ikke den urokkelige Tro paa, at ene
han i Verden kan sige, hvorledes Tingene forholder sig.

Det er nemlig Æmnerne mere end Behandlingsmaaden,
som nu vil tage Interessen fangen. Den ny Teknik er ikke længer
noget Stridsspørgsmaal.

Alle Former ere gode, og kun det er slet, som i Indhold
er gammelt, og som ikke er klart, det vil sige, som forstyrrer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:10:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1888/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free