Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen og Emma, da han pludselig en Vinterdag farer ud til’
hende og faar sagt hende, hvad han har paa Hjærtet. Og alt
det andet. Det er en Fortællemaade, der er sund at nyde, som
ren Luft er at indaande. Et enkelt Sprogfnug fra Stuckenbergs
blomstrende Versemagerdage kommer ganske vist dejsende nu og
da, men det er blæst bort i en Haandevending. En Undtagelse
danner det Ord »veg«; det indfinder sig drillende ofte paany.
Nattescenen mellem Jørgen og Emma vil en Mængde Læsere
rimeligvis misforstaa paa den Maade, at de tror der virkelig
fore-gaar en Forening mellem de to. Det er ikke Forfatterens Skyld,
men de tidligere Klodsmajorers, der har ødelagt det danske Sprog.
Der staar: »Og saa blev alt til intet«, og det læser Folk —
fordi de er blevet vænnet dertil — som om der stod: »Og saa
skete alt hvad ske kunde«. Det er Synd imod dette levende Sted,
hvis nervøst brave Art netop udmærket males ved de anførte
Ord, læst som de er følt.
Finest opfattet og meddelt er vistnok det unge Menneskes
dybt befippede Spænding, da han for første Gang i sit Liv skal
være sammen med en ung Dame. Han er saa betagen, at da
han uforvarende støder paa hendes Sykurv, inden han endnu har
set hende, rødmer han. Men dette som hele Bogen bør læses.
Stuckenberg har ikke »taget efter« nogen forudgaaet
Forfatter, han er sig selv, lidt spæd af Lemmer og meget ærlig og
fin og fast af Røst. Han har den Ævne at kunne fængsle uden
en eneste Gang at være »morsom«. I Bogens Indhold har det ny
en af de Dage, hvorom Digteren synger. En saadan Mand i
Literaturen skal vi passe paa.
E. Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>