Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til tiltalende Tjænestepiger, der selvfølgelig gjorde megen Lykke.
Hverken Polichineller, Harlekiner eller Pjerroter manglede, ikke
at tale om, at Festen begyndte med et stort Optog af Neptun,
Havmænd og Najader, der forkyndte, at for den Dag overtog
Hans Majestæt, Hr. Neptun Kommandoen.
Der forefaldt ingen som helst Eksesser eller Uorden, og
Dagen endte lige saa glad, som den begyndte.
Skøndt vi vare midt i Passaten med dejligt Vejr og Vinden
ret agter ind, blev dog for en Sikkerheds Skyld Læsejlene
bjærgede, og vi gik kun for tre Mærssejl og Klyver.
Naar vi laa til Ankers sammen med fremmede
Orlogs-mænd, hyppigst engelske og amerikanske, men ogsaa spanske og
portugisiske, og Folkene derfra havde Landlov, var der i Gaderne,
paa Kipper og Knejper et Styr, Spektakel og jævnlig Slagsmaal,
som Politiet ikke sjældent maatte blande sig i. Om Aftenen, naar
Folkene skulde om Bord, vare en stor Del af dem halvdrukne,
ikke faa døddrukne, flere savnedes og maatte hentes af
Underofficererne enten fra Arrestlokaler eller Knejper og berygtede
Huse, og i Almindelighed vare nogle, især fra engelske og
amerikanske Skibe, deserterede.
De engelske og amerikanske Officerer kunde ikke noksom
udtale deres Forundring over vore Folks gode Opførsel og Adfærd
i Land, og at vi uden Risiko at miste en Del af vor Besætning
saa hyppig kunde give Landlov, hvilket om Bord hos dem kun
skete ganske enkelte Gange, endog paa meget langvarige Togter,
og altid med det nævnte Udfald.
Jeg skal, førend jeg slutter dette Afsnit af mit Søliv, rette
on Fejltagelse eller en Misforstaaelse, som de fleste Lægmænd i
Land gøre sig skyldig i, og som ikke er uden Betydning med
Hensyn til den Betragtning eller det Værd, der gør sig gældende
overfor vor Sømandsstand.
Næsten enhver Sjover, man træffer paa Gaden, tillægger
man Prædikatet: Matros. Han er lige saa lidt Matros, som en
Murhaandlanger eller Gaardskarl er Haandværkssvend. En virkelig
Matros, en fuldbefaren Mand, der maaske oven i Købet er
Topsgast paa en større Orlogsmand, er en Mand, man skal have
Agtelse for, fordi han fortjæner den.
Han har nemlig, førend han naaede saa vidt at fortjene
Matrosnavnet, gaaet en praktisk Skole igennem, saa alvorlig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
