Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fantasiens Himmel, at nægte Mennesket Trangen til at lyve, til
at idealisere, til at echappere fra det reelle. Jeg tager hele
Mennesket som han er, men jeg forklarer ham kun ved
Videnskaben. Jeg har sagt de tyve Gange, at det mishager mig at
narres, intet andet.« (S. 260—261). Af og til synes Fantasien
næsten at vige Pladsen for Logik, og et Sted (S. 260) sættes
endogsaa Deduktionen som den højeste Form af Fantasien, hvilket
just ikke smager af Psykologi. Romanforfatterens herskende Ævne
er ikke længere Fantasi men Sansen for det reelle (le sentiment
du reel), og denne Formindskelse af Fantasi er det mést
ejendommelige for den moderne Roman. (206). Den opfinder ikke,
den bygger sine Værker paa Noter, tagne i Masser og ud af
Livet Tilbage bliver for Fantasien kun nogle mindre Funktioner:
At udkaste Planen, Dramaet, men simpelt som Livet selv byder
det, og ofte er det selve hans Noter, der inspirerer ham den; at
udfylde Hullerne, hvor Fænomenernes Mekanisme endnu ikke er
bestemt, ved Intuition og Gisninger, men saaledes, at han dog
stadig søger at verificere dem ved Iagttagelse og Eksperiment;
og endelig kan Fantasien og den personlige Følelse give sig
tilkende i Stilen, i den Totalstemning, Forfatternes personlige
Ejendommelighed lægger over Værket, i Temperamentet
Se vi tilbage paa dette Program for saa vidt det er
inspireret af den naturvidenskabelige Metodes Anvendelse paa
Literaturen, vil det straks sés, at der her er adskillige mærkelige
Misforstaaelser, af Videnskaben, af Metoden, af Kunsten, af Geniet,
af sig selv.
Af Videnskaben. Her er Tale om Videnskabens Sikkerhed,
Soliditet, matematisk-mekaniske Bevismaade, og dette, hvor Talen
er om Mennesket. Kun en Dilettant kan føre et saadant Sprog.
Selve Videnskaben, her Psykologien er mere beskeden. Den ved,
hvor begrænset Psykofysikens Omraade er, den gør ikke Fordring
paa at være synderlig vidt fremme, hvad Følelsens og til Dels
Viljens Psykologi angaar, den kan ikke strængt videnskabeligt
afgøre Spørgsmaalet om Viljens Frihed, men mindst af alt vover
den at tale om Eksakthed lige overfor det enkelte Individ, et
uendeligt Konkretum, der er for sammensat til, at man kan føre
Analysen til Grunden, og Tanken om en matematisk
Gennem-trængelse af et Væsen, der bestaar af Hundredtusender af Faktorer,
er det rene Nonsens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
