Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilstode de deres Afmagt, de kunde ikke eftergøre det ringe Utøj,
og de sagde: da ist der Finger Gottes. Skæld kun paa det
hæslige i Faust, paa Scenerne paa Bloksbjærg, i Auerbachs Kælder,
skæld paa det sanselige i Meister, det kan I dog ikke eftergøre:
Da ist der Finger Goethes«. Der maa være noget af et eget Trylleri
ved det hæslige.
I Virkeligheden hører det hæslige ogsaa med til Digtningens
Økonomi. Det værner os mod Siøvelsesloven og forynger vort
Syn for det skønne. Det er udpræget, karakteristisk og rigt paa
Former. Det fortæller, har noget af Intrigens Trylleri. Det er i
Livet selv en stærk Folie for Livsskønheden, der kun ret beviser
sin Realitet ved at bekæmpe og besejre det. Den moderne
Naturalisme maatte nu ogsaa efter sine Forudsætninger særlig
drages hen imod det hæslige. Den var en Reaktion mod en
ensidig Idealisme; den vilde være sand og fremfor alt ikke lade sig
tage ved Næsen af skønne Talemaader og bestikkende Tilslørelser;
den vilde være positiv og naturvidenskabelig, og Driften, Raaheden,
Dyret i Mennesket lader sig langt bedre positivt konstatere end
de fineste Følelser, der kun aabenbare sig for et Sind, der er baaret
af Tro paa Mennesket.
Det skal for øvrigt ikke nægtes, at der i Naturalismens
Værker findes Strækninger af virkelig Skønhed ogsaa hvad
Indholdet angaar (i Madame Gervaisais, i Brødrene Zemganno, i La
faute de l’abbé Mouret osv.). Naturalismens pessimistiske
Livsanskuelse, der drager den mod det hæslige, angaar jo væsenlig det
voksne, i Livskampen værende Menneske, og det er det for denne
Livsalder menneskeligt-hæslige, der spiller Hovedrollen. Men
foruden dette have vi jo Omgivelserne, der kan give Anledning til
»mange smukke Beskrivelser af Dragter, af Blomster, af fin
Leve-maade og alle Livets Finheder, af Nuancer i det uendelige«:, og
ogsaa gør det, naar ikke den uhyre Omstændelighed virkede saa
trættende. Vi have jo end videre Naturen med dens Former, Lys
og Farver. I Synet paa Naturen, i Totalblikket paa Omgivelserne
ligger der ofte en egen Stemningens Skønhed. Jeg minder blot
om de tre Beskrivelser af Paris i et Blad af Kærlighedens Bog.
Her er jo end videre Barnet og Ungdommen med dens idylliske
Ubevidsthed, og det er naturligt, at netop dette særligt tiltrækker
den pessimistiske Aand. (Zolas Novelle: Fire Dage). Men hvor
liden Tro Zola har paa det skønne, sés ogsaa af den besynderlige
Maade, han omtaler det paa. Det tilhører Drømmens Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
