- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
542

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kan blot ikke se ham. Der maatte gaa en Skuespillers vilkaarlige
Skabelse af Figuren forud, for at Fyren kunde staa og gaa. Til
Gengæld er Dofifen spillevende, naiv, vigtig og morsom, bedre end
Maleren Blichfeldt, der er lidt skabelonmæssig. Garborg har i alt
Fald i »Mannfolk« tegnet ham første Gang, og saa er han jo ude
af Digterens Eje; en Gentagelse er en Efterligning.

Der er betagende Stemning i de sidste to Akter. Det store
politiske Forræderi bringer som en moralsk »Flyttedag« den
menneskelige Jammerlighed frem for Dagens Lys i vide Kredse,
og det er en Del af denne Ynk, som Garborg har gjort levende.
Hans Skuespil blotter dog ikke udelukkende de usolide Lejeres
Vilkaar i den By, hvor det norske Folk har faaet indrettet sig
med sin »Frihed«; blandt dem, der maa flytte, er der ogsaa gode
Betalere, og Uforsonlige er en mindre sørgmodig Bog end
Bondestudenter og Mannfolk.

Schandorph har i en Avisartikel skæmtvis kaldet sin
nylig udkomne omfangsrige Fortælling fra Ludvig den fjortendes
Frankrig, Den store Mademoisélle, med Løjtnant von Buddinges
Udtryk: en videnskabelig Digtning; men Betegnelsen er brugelig
ikke blot for Spøgs Skyld. Han har »studeret« sig dens Indhold
til, og, saa vidt jeg med mine vage Erindringer fra Memoirerne
paa den Tid formaar at dømme, været meget varsom med at
tildigte og forandre. Han er t. E. ikke vegen tilbage for at give
den mandlige Helt i Fortællingen, Generalobersten Lauzun,
»rindende« Øjne, fordi han har fundet denne Angivelse i en af de
Beretninger, hvortil han støtter sig. Havde han imidlertid lidt
mere koldblodig sagt, at Lauzuns Øjne jævnlig løb i Vand, vilde
hans historiske Nøjagtighed næppe have været mindre, og hans
Læsere havde formodentlig faaet et rigtigere Indtryk. Dette
»rindende« smager af en Stemning imod Lauzun, som virker
forstyrrende i Fremstillingen.

Det skulde i det hele være en Indvending jeg vilde tillade
mig overfor Schandorphs Fortælling, at den, navnlig jo mere
den skrider frem, bæres af en Stemning imod de Personer, den
stiller til Skue. Schandorph tager Memoirernes rolige Bagtalelse
for god og skriver med paavirket Opfattelse. Han kan ligesom
ikke lide de Folk, han taler om; han gør Nar ad dem alle. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free