Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidt efter lidt ned til at blive en temmelig kedsommelig
Mælkevandsmusik.
Den Repræsentant, det unge Norge havde paa
Orkesterkoncerterne, var heller ikke synderlig heldig: det var Joh. Selmer,
der mødte med en Komposition for Mandskor: Nordens Aand.
Denne næsten helt ukendte Kunstner var lige arrogant som
Dirigent og Komponist, i begge Henseender udviklede han ganske
vist den »Kraft«, som velvillige Anmældere har hævdet for ham
og hans Musik, men han opnaaede absolut intet ved al sin
Kraft-anstrængelse, ganske simpelt, fordi hans Komposition intet eller
saa godt som intet indeholdt. Det var næsten ubehageligt at høre
paa denne meningsløse Sønderplukken af G. Plougs i og for sig
alt andet end betydelige Tekstlinjer, disse umotiverede harmoniske
Overgange og denne brutalt larmende Orkestration, der for Resten
kim var en misforstaaet Efterligning af Berlioz’s Mesterskab; og
man spurgte sig selv, om Hr. Selmer virkelig skulde sidde inde
blot med noget af det Talent, man har paaduttet ham.
Af de saakaldte »yngre« danske Komponister, Folk, der
for øvrig nu er omkring de Halvtreds, havde man kun medtaget 2,
Emil Hartmann og Emil Hornemann, og af deres
jævnaldrende blandt de afdøde, Peter Heise.
Af Emil Hartmann spilledes den fine og elskværdige
Violinkoncert, der imidlertid er blandt de af hans Værker, der mest
lider under en direkte Paavirkning foruden af Gade navnlig ogsaa
af Grieg. — Hornemanns Ouverture til Aladdin, der er et forlængst
givet Løfte om en Opera, der først i Aar er indleveret til Teatret,
er skrevet med Fantasi, rig paa Melodi og har det rette
ouvertureflotte Præg, men paa den anden Side falder den lidt i Stumper og
holder sig ikke just helt igennem i sin Udtryksmaade paa Noblessens
Højdepunkt. — Det var meget sørgeligt, at Fremmede langt fra
gennem den af Heises Kompositioner, Bergliot (for Solo med
Orkester), man havde valgt, kunde faa Indtryk af hans Stilling i
og Betydning for dansk Kunst, bergliot er et Lejlighedsarbejde
— i sin Tid skrevet for Fru Zinck — og sikkert for Størstedelen
komponeret invita musa, navnlig gør Begyndelsen et meget tørt
og gammeldags Indtryk, — medens Stykket fra den for øvrig lidet
ny Sørgemarch’s Indtræden ejer ikke saa lidt Stemning — men selv
en større Mester end Heise vilde næppe kunne have faaet noget ud
af dette brede episke Digt. Vilde man derfor gærne have andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
