- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
685

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Andreas Aubert: Manet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ubehagelige. Sandsynligvis har Mestrene før i Tiden været
opmærksomme paa disse Sider af Virkeligheden, men har med rette ladt
dem ligge«.

Det er Maleren Dubufe fils i la Nouvdle Bevue, som kommer
med denne Kritik — i Virkeligheden langt mindre smigrende for
Dubufe’s kritiske Ævne end for Manets Kunst. »Kunsten maa
i Morgen den Dag blive idealistisk * eller den vil ophøre«, det er
hans Aksiom. Fra et saadant absolut Udgangspunkt er det saa,
Manet — Manet Realisten! — dømmes.

Men netop i selve Sætningen, som fælder Dommen, føres
Forsvaret for Manets eksperimentelle Kunst. En af hans ivrigste
Advokater kunde næppe føre det bedre. En Solvirkning, som
er ægte, opnaaet gennem Modsætninger, som er falske
— og som alene bærer Skylden for uanede og forbavsende Effekter.

Naar blot den Indskrænkning gøres, at denne Dom vanskelig
skal kunne fastholdes overfor dette Billede, hvor Modsætningen
sikkerlig hverken er falsk eller konventionel, heller ikke Vandet
blaaere, end Virkeligheden ofte viser det, indeholder den dog en
træffende Karakteristik — i alle de Tilfælde nemlig, hvor Manets
koloristiske Studium har ført ham ind paa dristigere Eksperimenter
støttet til Lovene om Kontrasterne og Lysets prismatiske
Dekomposition.

Der er Kunstnere, som har anvendt disse Love i langt
videre Udstrækning end Manet, nemlig den Gruppe, der slutter
sig om Claude Monet som Midtpunkt. Jeg har blandt andre

• Steder i dansk »Illustreret Tidende« for 84 oplyst, at det er fra
et af dennes, Claude Monets, Billeder — og ikke fra Manet — at
Betegnelsen Impressionist er hentet. Tillige har jeg paavist
Metodens videnskabelige Begrundelse gennem Chevreuls, Bruckes
og Helmholtz’s Teorier. Jeg skal atter her anføre det mest
al-ménfattelige af Bruckes Fremstilling: »Naar Farverne er sat paa
Lærredet lige ved Siden af hverandre, saa nære, at man i en
bestemt Afstand ikke kan skelne dem hver for sig, og saalede9 at
de Billeder, de danner paa Øjets Nethinde, ikke længer er adskilt,

• men gensidig dækker hverandre, da forbinder de sig under Vilkaar,
som er væsentlig forskellige fra de Farveblandinger, som
frembringes paa Paleten. Ultramarinblaat og kromgult giver tilsammen
graat og ikke grønt som paa Paleten. Forbindelsen cinoberrødt
og grønt giver gult o. s. v. — Ved denne Maade at blande
paa kan man opnaa Virkninger, som det er umuligt at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0695.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free