Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raadig og slagfærdig Disputerekunst — beundringsværdig i sin
kvindelige Manér, men ikke aldeles beroligende? Og saaledes gaar
det helt igennem. Leon. Gbr. opfatter sin Situation med den
skarpeste Forstand, forstaar under enhver Vending i Forhøret,
hvad den kræver af hende, bruger baade Repliken og Pavsen med
den største Finhed og Kløgt uden et Øjeblik at slippe sit Formaal
af Syne: at dække Manden. Ja, jeg er overbevist om, at hvis
hun kunde se den Ros for hende, som jeg her har nedskrevet, og
sammenligne den med S. Birket-Smiths Ros over hendes Uskyld
og Sanddruhed, saa vilde hun tage min til Indtægt — ikke alene
fordi hun vilde finde den fortjænt, men ogsaa fordi hun vilde finde,
at den var en langt højere og skønnere Ros for hende (hvad jeg
ikke finder).
Tilbage staar hendes hyppige Brug af Eden. Naar Ministrene
beskylde Korf. Ulfeldt for at have tilbudt Danmark til en fremmed
Potentat og tilføje: »I ved det vel«, svarer Leon. Chr.: »Gud
skal være mit Vidne dertil, at jeg det ikke ved«. Senere: »Vidste
jeg det, da skulde jeg det gærne sige; men saa sandt Gud lever,
saa ved jeg det ikke, og saa sandt kan jeg og ikke heller tro, at
min Mand skulde være saa daarlig; ti han er en svag Mand« osv.
— En anden Gang raaber hun Gud til Vidne, at hende om intet
Forræderi er vitterligt, hvorfor hun og ingen [i Sagen delagtige]
kunde navngive. — — »Jeg kan med god Samvittighed sværge
for Gud i Himlen, at jeg aldrig hørte ham tale om noget sligt.
Ja, jeg kan sige, at han aldrig ønskede ondt over Kongen, det jeg
hørte«, osv. osv. — Ikke alene i Forhørene styrker hun sin Nægtelse
med Ed; ogsaa lige overfor Præsten, der efter hendes eget
Forlangende besøgte hende som Sjælesørger for at berette hende til
Døden, og som paa sit Embeds Vegne, »saa vel som formedelst
Befaling« foreholdt hende, at hun ikke skulde besvære sin
Samvittighed med noget, vidnede hun for Gud i Himlen, for hvilken
intet er skjult, at hende om det Forræderi intet var vitterligt.
Hvem er ikke tilbøjelig til uden videre at lade det bero
ved slige Forsikringer og drage et Lettelsens Suk over at Sagen
dermed er afgjort? Og hvem tør uden et aldeles tvingende og
fyldestgørende Bevis staa frem mod en levende eller død og sige:
Du gjorde falsk Ed?
Jeg har ikke Beviser og staar ikke frem med en saadaD
Paastand. Det er muligt, maaske endog det sandsynligste, at
hendes Eder have været sande efter Formen og Bogstaven — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
