Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
literær Kritik, en Analyse, Sammenligning og Vurdering ud fra
et Synspunkt. Og efter disse mulige Synspunkter indbefatter den
literære Kritik igen en Flerhed af Arter.
Men disse forskellige Arter staa ikke klart for den
almindelig dannede Bevidsthed. En Videnskab om selve Kritiken har
her endnu ikke banet Vej. Vil man bestemme en literær Kritiker,
maa det dog være et nødvendigt Udgangspunkt at angive den
Art af Kritik, der ved en lykkelig Forbindelse af hans herskende
Ævne og det valgte Synspunkt er hans Styrke, men sige vi f. Eks.,
at han er psykologisk Kritiker, vækker det ingenlunde en lignende
klar Forestilling, som naar jeg siger om en Digter, at han
væsentlig er Lyriker. I det sidste Tilfælde har jeg de andre Digtarter
in mente, og Digterens Ejendommelighed er saaledes i
Almindelighed bestemt. Saaledes ikke med Kritikeren ved den almindelige
Angivelse af hans Plads i Kritikens Bygning. Til Indledning
bliver det da nødvendigt at forsøge en almindelig Klassifikation
af den literære Kritik. Til en saadan findes der Elementer hos
J. L. Heiberg, der dog kun skelner mellem den umiddelbare
Følelses tautologisk rosende eller lastende Kritik, den ældre tekniske
og den begrebsmæssig tekniske, hos Paul Møller (i hans Kritik
over Ekstremerne), der sondrer mellem den formelt-æstetiske eller
systematiske, den konverserende eller ræsonnerende, den filosofiske
og den elementariske (kritiske) Recension, og endelig hos G. Brandes
(i »Den franske Æstetik i vore Dagec), der nævner tre
Hovedarter: den historiske, den psykologiske og den æstetiske Kritik.
Ved at sammenarbejde disse første Sondringer vil man naa til at
skelne mellem fire Hovedarter: A. den umiddelbare
synspunktsløse Kritik, B. den historiske, C den æstetiske og D. den
psykologiske Kritik, af hvilke hver igen har flere Underarter.
A. Den umiddelbare synspunktsløse Kritik. Det
første Trin, vi maa nævne, ikke paa Grund af dets kvalitative,
men paa Grund af dets kvantitative Betydning er den naive
umiddelbare synspunktsløse Kritik. Det er Kritiken paa den første
famlende, den umiddelbare Følelses Trin. Da den væsentlig lever
paa Fornemmelser, vilde vi kort kalde den den fornemmende
Kritik. Det er den umiddelbare Smag, »den gode Smag« som
en principløs Fornemmelse, der dømmer uden historiske, filosofiske
eller æstetiske Forudsætninger. Den er en Angivelse af en Føl-
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
