Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ud fra Fornemmelsen af Skolens Storhed og Skønhed. Det gælder
her om at røse, opdage Skønheder. En saadan Skole har
selvfølgelig sin ensidige Æstetik: den fremhæver en enkelt Side af
det skønne eller ophøjede, et upaaagtet eller tilbagetrængt
Moment, og dette (Kraft, Lokalfarve, Realitet, Formfinhed eller hvad
det nu er) er nu Storheden og Skønheden for Kritikeren. Vi ville
kalde denne Form den trompetende Kritik uden derved at ville
forbinde Tanken om noget særlig slet, saa meget mindre, som
den har den Fortjæneste at være Moder til den
sympatetisk-psykologiske Kritik ’).
Den fornemmende Kritik har ingen Principer, men kun sin
umiddelbare Følelse, den konverserende svæver uden om Værket,
den trompetende er ukritisk i sit Partigængeri. En højere Form
antager den umiddelbare Kritik, idet den reflekterende giver sig
i Lag med Værket og, om end paa en vis famlende Maade, danner
sig Brudstykker af Principer og Synspunkter for Bedømmelsen.
Vi faa da, hvad Paul Møller kalder den elementariske Kritik
eller Recension. »Recensenten stræber at gøre sig Rede for,
hvorfor en Digter behager eller mishager ham, og de Fordringer,
han selv medbringer, eller som i det mindste under Læsningen
vækkes hos ham, blive da de Lovbud, hvorpaa han støtter sine
Kendelsers Idet vi følge Digterens Fantasi med en afledet
efter-gørende Produktivitet, opst&a saadanne Fordringer hos os (med
Hensyn til Stof, Handling, Karakter, Kunstart, Form, Sprog,
Diktion osv.), »og det er kun ved Refleksion over disse
Fordringer, at den Mangfoldighed af æstetiske Erfaringer erhverves,
som er den nødvendige Forudsætning for en videnskabelig Indsigt
i Kunstens Natur. Denne Fremgangsmaade er for det første ren
empirisk og skal kun bane Vej for et méd filosofisk Frihed dannet
System, hvorved hine isolerede Fordring«1 komme til at ses i
deres rette Betydning. Men hine Erfaringer maa under en
naturlig Udvikling besiddes først og ere de højere Sansninger, hvortil
det æstetiske System refererer sig, naar det skal være mere end
en tom Formalisme.« Det vil egentlig sige, at Recensenten har
selv maa danne sig Elementer af den Æstetik, som han lægger
til Grund for sin Vurdering. Er Kritikeren en æstetisk og literær
belæst og dannet Mand, vil han imidlertid have indsuget en hel
Del æstetiske Principer og Regler og uvilkaarligt lægge dem til
’) Brandes, Den franske Æstetik, S. 70 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
