Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til dem i Penge, eller der købes Fødekorn derfor, som da sælges
under Dagens Pris. Ualmindeligt er det heller ikke, at nogle
Gaardmænd tage sig af et Par vanskelig stillede Familjer paa
den Maade, at de skiftevis, hver sin Uge, give dem et Brød en
Tid af Vinteren. I Følge de af mig indhentede Oplysninger blev
der af Markarbejdere selv opgivet som modtagne Gaver foruden
Fødevarer: Penge, Klædningsstykker, Vinterfoder til Faar o. s. v.
Som Givere blev nævnet: Arbejdsgiveren, Slægtninge, private,
der ikke særlig staa i Forhold til Arbejderen, det offentlige.
Gaverne fra det offentlige bestod i fri Læge og Medicin, Legatrenter
og Understøttelse af den fri Fattigkasse. Af de gifte jordløse
Markarbejdere, fra hvilke der forelaa Oplysninger, angav omtrent
Halvdelen, at de havde modtaget Gaver i Aarets Løb.
En eller anden kunde maaske ved denne Lejlighed bemærke
følgende. »Om end den jordløse Markarbejders samlede
Aarsind-tægt ikke synes at være saa høj, at en større Familje er i Stand
til at leve af den uden Savn af det nødvendige, dersom der ikke
blev ydet privat eller offentligt Tilskud, saa kan man dog ikke rette
nogen Anke mod Daglønnen. Det anførte Resultat kunde skyldes,
dels at der ikke er Beskæftigelse at faa hele Aaret rundt, dels
Mangel paa Energi hos Arbejderen. Daglønnen er høj nok i
Forhold til det Arbejde, der præsteres. Naar der paa Grund af
Magelighed og Langsomhed bruges en Dag til at udrette det, der
under andre Omstændigheder kun behøvedes 3U Dag til, maa
vedkommende selvfølgelig tage tiltakke med en mindre Løn.«
Uden nærmere al komme ind herpaa, skal det indrømmes,
at det ikke er ualmindeligt at træffe magelige og langsomme Folk
blandt vore jordløse Markarbejdere. Der udfordres ikke stort
Kendskab til dem, for at have gjort Erfaringer af den Art. Man gaar dem
næppe for nær ved at udtale, at ikke faa af dem foretrække at
sløje af, med Udsigt til da at maatte reducere deres Fordringer
til Livet, fremfor det modsatte. Dersom de gennemgaaende valgte
Akkordarbejde paa egen Kost, hvor saadant lod sig gøre, i Stedet
for Dagløn paa Arbejdsgiverens Kost, vilde deres Stilling ikke
være saa trykket, som den nu saa ofte er. Forskellen fremgaar
lydelig nok af min citerede Undersøgelse, hvor man vil finde
nogle Oylysninger saa vel om Akkordarbejderes som om Daglejeres
Aarsindtægt. Men lader det sig end vanskelig benægte, at de
ovenfor nævnte Egenskaber ikke ere ualmindelige hos vore
Arbejdere, kan man for saa vidt heller ikke undre sig herover, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
