Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er her tænkt paa de mindre Provinsbyer; i de større nærmer
Aarsfortjænesten sig jo mere til den i Hovedstaden. Selv om dette
Beløb ikke kunde kaldes nogen besværlig Byrde for alle de gifte
blandt de paagældende Arbejdere, turde det sikkert være det for
en ikke ringe Del, navnlig af dem med stor Familje. Hvor mange
af disse sidstes Budget frembyder vel Poster, der taale nogen
væsentlig Indskrænkning? Ganske vist er i sine Tilfælde Forbruget
af 01 og Brændevin i høj Grad overdrevent, men hvor følelig
viser det sig da ikke ogsaa at være gaaet ud over en eller flere
af de øvrige Poster.*
Indrømmer man Rigtigheden af disse Bemærkninger, ligger
endvidere — skøndt ikke i samme Grad som for de gifte
Markarbejderes Vedkommende — den Tvivl nær, om det er tilraadeligt,
at Staten, selv om den stiller de paagældende frit overfor
Opgaven, samtidig intet gør for at lette Byrden. Det kommende
Afsnit vil føre os nærmere ind herpaa.
Vi have drøftet Argumenterne for og imod Tvangen med
Øjet fæstet paa Arbejderforsikringen i sin Helhed, uden Henblik
til nogen enkelt Form deraf. Væsenlig paa samme Maade skulle
vi nu prøve det næste Spørgsmaal, som en Diskussion vedrørende
Lovgivningsmagtens Stilling til Arbejderforsikringen frembød. Under
Henvisning til den i Arbejdernes økonomiske Vilkaar liggende
Hindring for, at et Flertal af dem — Land og By under et —
kan tænkes at overkomme alle de forskellige Former af
Arbejder-forsikring uden Støtte, undersøge vi altsaa, om Staten skal tilbyde
Hjælp til deres Selvhjælp, eller den muligvis skal paalægge
Arbejdsgiverne helt eller delvist at udrede de med Forsikringen
følgende Omkostninger.
Hvad da angaar, om en Forpligtelse af nævnte Art med
Rette lod sig overføre paa Arbejdsgiverne, har en saadan Opfattelse
funden sine Talsmænd ogsaa i vort Land. Blandt andre gør
Krebs i den citerede Bog gældende, at det burde være
Arbejdsgiveren, der støttede sine Arbejdere, naar disses Erhvervsævne
svigtede, og ikke som nu det offentlige Fattigvæsen. I sidste
Tilfælde kommer nemlig andre end rette Vedkommende til at
kontri-buere. Krebs tænkte sig det ordnet omtrent paa den Maade, at
Arbejdsgiveren tilbageholdt en Del af Arbejderens Løn, hvilken
Del indgik i et Forsørgelsesfond, men at Lønnen da, vel at mærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
