Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaa ud fra. at en saadan Arbejder allerede derigennem betak
noget lignende som 6 å 8 Kr. om Aaret1).
Dersom det nu er rigtigt, at den gifte Arbejder jævnlig
betaler for meget til Statskassen i Forhold til sin Skatteævne
-derimod er det ikke i samme Grad sandsynligt for den ugifte;
Vedkommende —, kunde Staten da til Gengæld yde den først
nævnte Hjælp til Forsikringen af hans Arbejdskraft, under
Forudsætning af at han selv tog sin Part af Omkostningerne derved.
Statskassen vilde paa denne Maade komme til at fungere som en
Art Sparekasse for Arbejderne. Som jeg andensteds har peget
hen paa*), turde for alle Parter denne Ordning være at foretrakh
for Forsøg paa at lette Arbejdernes Skattebyrde, f. Eks. vedat
nedsætte Tolden paa flere af deres vigtigste Forbrugsartikler. Er
Nedsættelsen ikke betydelig, bliver det jo tvivlsomt, om den kommer
Forbrugerne og ikke snarere Mellemhandlerne til Gode. Men selv
om man tænker sig noget saa radikalt, som at den fiscale Del
af Tolden blev strøget, og der i Stedet herfor blev sat en
Formue-og Indkomstskat, er det alt andet end givet, at denne Lettelse i
Arbejdernes Budget som Regel vilde komme Forsikringen af deres
Arbejdskraft til Nytte. Man kan nok trøstig paastaa, at der«
økonomiske Selvstændighed paa en paalideligere Maade vilde blive
fremmet ad den anden Vej. Hvilken Betydning dette har ogsaa
for Samfundet som Helhed, behøver ikke at paavises.
Man maa imidlertid vogte sig for at overvurdere de Beløb,
som det i Henhold til denne Betragtning skulde blive muligt at
anvise paa Statskassen. Lad os tage Ekstremet, nemlig de Tilfælde,
hvor saa godt som hele Bidraget til Statskassen synes at maatie
komme ind under Begrebet: »for meget i Forhold til Skatteævnen«.
Det vil jo nærmest være blandt de gifte jordløse Markarbejdere, at
man kan vente at finde Repræsentanterne for denne Kategori
Tidligere er omtalt, hvor meget en saadan Arbejder sandsynligvis
indbetaler gennem Tolden paa nogle af sine almindelige
Forbrugsartikler, der alle høre til dem, man med større eller mindre Grund
plejer at betegne som Nødvendighedsartikler. Hermed er bo
ingenlunde udtømt det fulde Beløb, hvortil hans Statsskat naar
’) I Kommuneskat betaler den jordln.se Markarbejder almindelig i JyUatsi
1 å 2 Ki. om Aaret. men Ansættelsen sker hyppig kun, for at ban ik»r
skal beroves sin Valgret.
’) „Arbejderne og Tolden*. Nationaløkonomisk Tidsskrift, Aargangen lä*
1ste Hefte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
