- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
893

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans Bog, være ham taknemmelige for en hel Del, de ikke have
set eller tænkt paa, og lægge Bogen fra sig med den Følelse, at
den er skreven af en Mand, der har den lykkelige Ævne at kunne
se. En saa ejendommelig Gætteævne, en saa fin Intuition, en
saadan Ævne til Medfornemmelse, en saa forstaaende Sympati,
findes kun hos den, der i Vuggegave til Mandens Blik for det
almene og kritiske Skælneævne fik nogle af den kvindelige Aands
(og Digterens) bedste Egenskaber: Blikket for det individuelle og
for Syntesen. Naar Dr. B. blot finder et Element i en
Personlighed, der er i særlig Samklang med noget i hans egen Sjæl,
forstaar han at benytte denne partielle Overensstemmelse som det
Adgangskort, der skaffer ham Indgang til Karakterens helligste,
og han gennemaner den. Dette intuitive Finblik er den
egentlige Grundbetingelse for at gribe det individuelle — »saadan en
Ting, som aldrig har været før og aldrig vil komme igen« — og
kan ikke erstattes ved nogen som helst videnskabelig Metode.
Den repræsenterer paa den psykologiske Fortolknings og den
æstetiske Værdibestemmelses Omraade, hvad Ævnen til at udkaste
de store Hypoteser, Gætteævnen for det højeste generelle, er for
den videnskabelige Forsker.«

»Dette store Fortrin, Dr. B. har, staar som antydet i
Forbindelse med noget kvindeligt og digterisk i hans Sjæl. Mandlig
er Sansen for det almene, kvindelig det psykologiske Finblik for
det individuelle og hans stærke og lykkelige Trang til at forbinde
det almene med det individuelle; mandlig hans kritiske Ævne til
at udskille, af hvilke Elementer en Sjæl er sammensat, og til at
veje og maale, i hvilke Styrkeforhold de enkelte Elementer
optræde, kvindelig den dybe Sympati, der bringer ham til at slynge
sig om sin Helt og forelsket se op til ham; mandligt hans Blik
for det grundvæsenlige, den herskende Ævne, kvindelig hans
Glæde over Skinnet; mandlig hans Forkærlighed for, »at udtale
det som er« og for Hensynsløsheden som et moderne Ideal,
kvindelig hans æstetiske Sympati for, hvad der tager sig ud.«

Ogsaa de 45’s Adresse til Dr. B. 1874 fremhæver netop
dette Punkt, den sjældne psykologiske Indsigt, hvormed B. »har
paavist disse Værkers Udspring af de forskellige Forfatteres
Individualitet. Den fineste og bedste Fremstilling af Dr. B.’s
Talent i denne Retning findes for øvrigt i H. S. Vodskovs
»Spredte Studier« i Afsnittet: »G. Brandes: Den romantiske Skole
i Frankrig«. Her er givet en indtrængende og uhildet Dom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free