Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
langt stærkere Slid, der gaar af Mændene end af Kvinderne, og
de langt større Farer de er udsatte for i deres Erhverv.
For en Fuldstændigheds Skyld skal det endnu tilføjes, at
af Selvmordere var der i alt i alle danske Byer (inkl. København)
— og de klatter som bekendt ikke med det — gennemsnitlig
aarlig i den første Halvdel af firserne kun et Dusin mandlige
Personer før 25 Aars Alderen (og et halvt Dusin kvindelige!), og af
sindssyge indlagdes i det samme Tidsrum paa St. Hans Hospital
ved København aarlig 125 af Mandkøn og 130 af Kvindekøn!
Man kan sige, at uagtet omtrent hvert Ord i den citerede
Passus af Bjørnson saaledes falder til Jorden, saa snart man
anlægger en rationel Kritik derpaa, bliver der en vis Sandhed
tilbage. Ti ganske vist har det hele Dødelighedsspørgsmaal
forholdsvis lidet at gøre med Kvindernes Overtal i de giftefærdige
Aldersklasser — at dette finder Sted i de gamle Stater skyldes,
ligesom modsat de giftefærdige Mænds Overtal i de nye Stater,
væsenligst den henholdsvise Ud- og Indvandring af Mænd —, men
paa den anden Side er det naturligvis ingen Tvivl underkastet, at
uden kønslige Udskejelser vilde Mændene kunne føre et kraftigere
og længere Liv, ligesom der da ogsaa ville være flere af dem.
Og paa samme Maade kan man sige om det hele Foredrag,
at det taler smukt om det monogamiske Ægteskabs
Kulturnødvendighed, men det beviser baade lidet i sine Enkeltheder og
efterlader ingen sammenhængende Tankeindtryk.
Derfor forekommer det mig, at det vilde have været langt
at foretrække, om Bjørnson vedblivende havde forfægtet sine
Meninger i denne Sag ad Poesiens Vej. Det siges af sagkyndige,
at Ibsens Dr. Rank og hans Osvald fysiologisk sete skal være
umulige. Indførtes de i Afhandlinger vilde dette være saare
uheldigt, men som agerende Personer i imposante Dramaer gør de al
den Nytte, de skal, og har, om man saa tør sige, Sandhed nok
i sig, fordi de i al Almindelighed personificerer den gamle sørgelige
Sandhed om Fædrenes Synder, der hævnes paa Børnene, og gør
det saa genialt og saa betagende, at det bliver ligegyldigt, om
denne Nemesis, fysiologisk set, burde have haft et noget andet
Udslag, end det Digteren byder.
Saaledes er ogsaa den Forening af Præstemand, Digter og
Videnskabsmand, Bjørnson præsenterer os, formentlig mindre heldig,
end om han havde ladet sin Digtergenius alene faaet Foretræde.
Hun giver ham Avtoriteten og Storheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>