Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flensborg.
41
en stærk Udvikling af danske loyale Følelser gik en lige saa
stærk Germanisering af det Sprog, hvori disse Følelser søgte
Udtryk, ja, da dette Sindelag stod i sin højeste Flor var Dansk
trængt helt tilbage fra Byens offentlige Liv og ukendt som officielt
Meddelelsesmiddel. De danske Konger pristes paa Tysk af ærlige
danske Sind. For en national Vækkelse, der kom ikke blot som
en flad, hidsig og ilter sproglig Fordring, var her ikke desmindre
en fortrinlig Jordbund. Flensborg havde lidt og stridt sammen
med os, nydt, haabet og kæmpet i vort Følge Slægt efter Slægt;
dens Fortid bundede i vor egen, og en virkelig aandig, ikke blot
sproglig-formel, Regeneration paa dette Grundlag laa indenfor de
flensborgske Muligheder. De gamle Flensborgere havde en uhyre
Skræk og Afsky for al Sprog-Agitation, og det forekommer mig,
at de ogsaa i denne Henseende tænkte som kloge og
verdens-erfarne Mænd. En Ståt kan improviseres, men et Folk ikke.
Det er Frugten af en lang, ofte smertelig Udvikling. Dets
Kend-dingstegn er ikke alene dette eller hint Racemærke, denne eller
hin Afstamning, disse Sæder og Skikke, ja, i Folkenes Liv er der
endogsaa noget, der staar over Sproget; det er Mandens Vilje,
det er de nulevende Individers sympatetiske Tilslutning til fælles
Liv i Lyst og Nød paa det historisk tilvejebragte Grundlag. Uden
en saadan Tilslutning er Folket sygt, og denne Sygdom kan ikke
afhjælpes ved selv meget agressive Sprogreskripter, ja, disse ville
vel ikke føre andet med sig end en yderligere Krænkelse af den
naturlige Udvikling. For enhver sympatetisk Forstaaelse af
Flensborg er det nødvendig at have disse Betragtninger in mente.
1840 var Staden en overvejende tysktalende By, i umindelige
Tider havde først Plattysk og senere Højtysk været dens officielle
Sprog, Dansken var indskrænket til den nordlige Del og til
Yderkanterne, men dette udelukkede ikke, at Flensborg sammen med
den nordlige Del af Sønderjylland fik Del i Datidens nationale
Genopvækkelse. Hovedrepræsentanten for denne Retning i Byen
er Værkmester Kruse. Med ham fødtes et nyt Begreb: han var
>Süddåne<. Ordet har ingen Klang længere, en og anden minder
det vel endog om »Hjemmetyskeren i Kejserrigets Nordmark«; men
ikke desmindre var Bevægelsen fuldt berettiget; den hvilede paa
Præmisser, som ingen kan underkende, og hvis vort Statsskib
havde kunnet sejle i roligere Vande, vilde den sikkerlig have ført
sin Sag til Sejr. Kruse var født i Ekernførde og havde faaet sin
første Dannelse i Datidens tarvelige Almueskoler, senere havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
