Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flensborg.
45
fuldstændigt Brud med Fortiden blev derved undgaaet. Alligevel
var Flensborg Danmarks dygtigste, rigeste og lykkeligste
Provinsby. — Heller ikke i national Henseende betegner Treaarskrigen et
afgørende Brud mellem gammelt og nyt Firtiernes Partiforhold
fortsattes efter Krigen, men Kampen blev langt mere stimuleret
bevidst og ondartet. Vore Sejre, Hoffets hyppige Nærværelse paa
Lyksborg, Stændernes lidenskabelige Optræden, den store Skare af
danske Embedsmænd, det nationale Partis hidsige Iver og
Modstandernes heftige Nødværge forvandlede Byen til et sydende Kar.
Den danske Regerings Optræden i Flensborg var præget af
hensynsfuld og klog Opportunisme. Den havde at gøre med en loyal
tyskdannet og dansksindet Borgerstand, den ønskede at bevare
dette Sindelag, og den blandede derfor ikke en utidig og uheldig
Sprogkamp ind i den stedlige Politik, hvorved sikkerlig ogsaa en
betydelig Del af disse elskværdige Bedsteborgere vilde være bleven
dreven over i Modstandernes Lejr. Medens der Syd og Vest for
Byen foretoges meget indgribende Ændringer i de officielle
Sprogforhold, blev alt ved det gamle i Flensborg. Præsterne, særlig
Pastor Ewaldsen, opbyggede Byens Fædre paa klangfuldt Højtysk
og vandt sig en stor og taknemlig Menighed, Byens første
Borgmester, Kammerherre Rosen, glædede sig ved en altid voksende
Popularitet, og kunde dette end ikke siges om flere af de andre
Embedsmænd, der kun i ringe Grad forstod den Naturbund og
Befolkning, som var betroet til deresOmsorg, saa bødede Kongens
Personlighed paa Statstjænernes Skavanker. Den Kongeskikkelse,
det gode Flensborg havde drømt og digtet om i hundrede Aar,
traadte dem lyslevende i Møde i Kong Frederiks Person; han
behøvede blot at vise sig for at tage Byen med Storm, han var »en
af deres egne«, han var en født Flensborger. Kongen helede
meget, som andre søndrede. I Mellemslesvig betyder hans Minde
langt mere end uskønsomme Avisskrivere synes at ane, ja selv
nede i Angel har jeg truffet gamle, uforsonlige Partigængere, der
med hævnfnysende Raseri styrtede sig over Hagerups og Aleth
Hansens Navne, men blottede deres Hoved for »unser gutte
Friederich!« — og i det hele turde det vel være paa Tide, at vi
ogsaa her hjemme tog med større Varsomhed paa en Kongeskikkelse,
der øvede en saa stor Indflydelse paa sin Samtid. — Allen
beklager, at ikke ogsaa Flensborg blev velsignet med Sprogreskripter,
men der er sikkerlig ingen Grund til at gentage hans Beklagelser.
Det eneste vi sommetider manglede i Flensborg for at gøre vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
