Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Kr. Erslev: Don Carlos hos Schiller og i Virkeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Don Carlos.
67
og Erotik. De saa Sagen fra Statsmandens Standpunkt: en
giftefærdig Prins, det var et Moment i Europas Storpolitik, der
maatte udbyttes efter bedste Ævne. »Kongen«, skriver den franske
Gesandt, »vakler frem og tilbage, fremviser sin Vare og opgør
sit Regnestykke; tilsidst tager han, hvad han bar mest Fordel af«.
Filip forhastede sig ikke; det var, som han sagde, af Vigtighed
for hans og Kristenhedens Sager at holde Prinsen fri for ethvert
Baand lige indtil det Øjeblik, da hans Bryllup kunde finde Sted.
Saaledes blev Don Carlos’ Giftermaal vævet ind i Europas Politik,
og det svingede frem og tilbage med Spaniens Forhold til Frankrig,
til Østrig og til England. Dette kan vi her ikke forfølge; men
der kommer et andet Moment til, som interesserer os mere:
Hensynet til Prinsens Person, til hans legemlige og aandelige Svaghed
spiller med ind i Filips og hans Raadgiveres Overvejelser. Var
det heldigt, at denne sygelige Yngling indgik Ægteskab? Kunde
man lade denne stridige og heftige Karakter indvikles i et
fremmed Lands Forhold? Kunde man betro ham en selvstændig
Post, der kunde svare til hans Stilling som Ægtemand, f. Eks.
sætte ham til Statholder i Nederlandene.
Saadanne Spørgsmaal var fremme i det kongelige Raad,
og Svaret var ikke, som Don Carlos og hans Venner kunde
ønske det. At gifte den spanske Kronprins med Marie Stuart var
i sig selv fristende nok; der aabnedes herved Udsigt til at
genvinde Skotland for Katolicismen, og man skaffede Spanien en
Forbundsfælle i Ryggen paa England, hvor Dronning Elisabet
mere og mere udviklede sig til at blive Filips store
Modstander-inde. Filips kirkelige og politiske Interesse maatte i lige høj Grad
anbefale dette Parti, og dog besluttede man efter lange
Overvejelser at opgive den skotske Plan, opgive den netop af Hensyn
til Carlos’ Personlighed; »paa Grund af Prinsens Karakter«, hedder
det, »kunde man dog af dette Ægteskab ikke forvente de ønskede
Frugter«. Af andre Grunde, men med ikke mindre Sympati,
maatte Filip se paa Tanken om en ægteskabelig Forbindelse med
de beslægtede Habsburgere i Tyskland. En Tid lang havde der
hersket Kulde mellem de to Linjer af det mægtige Hus; denne
Kølighed var nu i Færd med at svinde bort, og Filip ønskede
intet hellere end at faa den helt udryddet ved et Ægteskab.
Atter traadte imidlertid Hensynet til Prinsen hindrende i Vejen;
allerede i 1562 skrev Filip i Fortrolighed til Kejserhoffet, at
Ægteskabet maatte udsættes af Hensyn til Prinsens aandelige Mangler,
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
