Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Menneskejagten i Afrika.
Saadanne Tanker fylde mit Sind, hver Gang jeg kommer
til at tænke paa det rædselsfulde Indelukke. Jeg ser de
ulykkelige bestandig tage Haanden til Halsen for at lette paa det
trykkende Halsjærn, og mangt et blodigt Haandled blottes ved
denne Lejlighed. Hvilket ubeskriveligt Svineri herskede der ikke
blandt alle disse smudsige og uvaskede Mennesker i dette
forfærdelige Hundehus! Hvilken Stank forpestede ikke Luften! Det
kunde jo ikke være andet, end at disse stakkels Mennesker, som
vare lænkede sammen, indtil tyve Mennesker i samme Lænke,
maatte vade i deres eget Skarn. Kun de gamle Kvinder gaa løse.
De sendes ud i Marken under Bedækning af bevæbnede
Menneskejægere, der frygte de indfødtes Hævn. De knapt tilmaalte
Levnets-midler kastes til Fangerne som til Hunde, og under Fodringen
styrte de udhungrede Stakler sig som Dyr over dem. Flere af
disse ulykkelige Væsener have været lænkede sammen paa denne
Maade i Maaneder; de ere gruelig afmagrede; Knoklerne staa frem
og Huden hænger i Rynker paa de slunkne Kroppe. Hvor bønlig
betragte ikke de store Øjne mig!
Hvad er Grunden til dette Menneskeslagteri, til denne
gruelige Elendighed! Kun en gammel, pengegrisk Arabers slette
Instinkter! Han vil have Slaver, som han med Fordel kan sælge
til andre Arabere, og da han er i Besiddelse af et tilstrækkeligt
stort Antal Vaaben, bevæbner han tre hundrede Slaver med
Geværer og sender dem af Sted for at slagte Mennesker med
lige saa koldt Blod, som naar en engelsk Adelsmand rækker sine
Gæster Bøsser og tillader dem at dræbe Vildt paa sin Ejendom.
Denne Araber har udgydt saa meget Blod, at han selv og hans
Slægt kunde drukne deri!«
Saa vidt Stanley.
I Aaret 1886 kom den tyske rejsende, Kaptajn Wissmann
hvis Navn i denne Tid saa ofte er bleven nævnt i Forbindelse
med disse Dages Begivenheder i Afrika, paa sin anden store Rejse
gennem Landet fra Atlanterhavet til det indiske Hav, til Egnene
mellem Lomani og Sankurru, to Floder der høre til Kongos
Flodsystem. Fire Aar tidligere havde han besøgt de samme Egne, af
hvilke han havde givet en idyllisk Beskrivelse. En talrig, gæstfri
og vindskibelig Befolkning levede i Fred og Lykke i store
Landsbyer i den skønne, frugtbare Egn, som var godt dyrket. Da
Wissmann for nu kun halvtredje Aar siden nærmede sig Sankurru,
glædede han sig ret efter en lang og anstrængende Rejse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
