Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
En Forlovelse.
Moder og Datter dukkede sig forlegne ned. De var lige
ved at græde. Frøken Aurelia sang saa frejdig som en gammel
Lærke. Men pludselig gav hun hver af sine Naboer et Albuestød;
standsede midt i en af Koralens langt udtrukne Helnoder og sagde:
— Kan I se Børn, derovre sidder han — ham, Karl! Skab
Jer ikke. Se op!
Damerne dukkede sig endnu dybere. Frøken Aurelia kneb
dem i Armen, mens hun begyndte at synge igen.
— Se paa ham for en Ulykke, sagde hun midt i en Halvnode.
Hun rejste sig syngende med Psalmebogen i Haanden og
nikkede til Karl Hellmann, som sad ovre paa Mandfolkesiden et
Stykke længere nede i Kirken.
Hun rejste sig som paa et Kommandoord, da Degnen
havde læst fra, sang af fuld Hals alle Psalmer med, græd af og
til, kælede for sine Naboerskers Arme, kyssede paa Haanden ad
sin Søstersøn, bad til Gud af sit fulde Hjærte, men hver Bøn gik
i Jærnbanefart, mens Afskedspostludiet bruste fra Orgelet.
IX.
Frøken Aurelia tog igen begge Damer hver under sin Arm
ude i »Vaabenhuset«.
— I ryster Børn ...! Ja, men I har godt af
Sindsbevægelser . .. Hvorfor river I i mine Arme? Saa, saa, saa, saa!
De stod udenfor paa Kirkegaarden, trak i Frøkenens Arme,
men hun stod imod og standsede dem, som en Kusk, der vil
have sin Vilje, vendte sig om og raabte:
— Ka—r—ei ... Gud hvor bliver han af, den Torsk? Og
Birthe, den Kamel! Jeg saa hende jo paa en af Bænkene i det
ene Sideskib. Hun sov ... det gør hun altid, naar hun er i
Kirke. Lad os blive staaende og vente paa dem ... Ja, træk kun
i mig, min rare Pige, men nu er Tingen afgjort.
Nu har De sagt Ja ... og det Fruentimmervrævl ... Ja i
Dag og Nej i Morgen ... det vil jeg sige ... det respekterer jeg
ikke mere end som saa ...
Konferensraad Fahlgrens Datter spyttede og fortsatte:
— Naa nu hiver I begge to i mig. Nej, holdt ... I bliver,
til Karl kommer. Saa, saa, saa, saa!
Fru Alslev og Johanne kunde sagtens have slidt sig løs,
men den lille holdt dem saa energisk fast, at de ikke vovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
