Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Om Planternes Sjæl.
der for den overfladiske, populære Opfattelse synes saa
indlysende1).
Aristoteles var dog ikke blind for den Vanskelighed at
trække en skarp Grænse mellem de to Riger. Men han havde,
som det synes, kun Øje for at visse lavere Dyr, f. Eks. Østers og
Havsvampe, der er fastsiddende, netop i dette Forhold minde om
Planterne. Han saa ikke den omvendte Lighed, Tilstedeværelsen
af »dyriske Karakterer« hos Planterne, og det kunde derfor ikke
gavne Planternes Anseelse, at allerede han betoner den jævne
Overgang mellem Dyr og Planter.
Den aristoteliske Lære, at Dyret har en »følende og
ernærende Sjæl«, Planten derimod kun en »ernærende Sjæl«, d. v. s.
altsaa, at Planterne savne al Bevidsthed, har — i Lighed
med andre aristoteliske Anskuelser — haft den allerstørste
Indflydelse paa to Aartusenders *) Opfattelse. Og vi spore denne
Indflydelse den Dag i Dag. De to, i dyrfysiologiske Lærebøger brugte
Betegnelser: »det vegetative Livs Funktioner« og »det animale
Livs Funktioner«, henholdsvis for Læren om Stofskifte,
Forplantning og Udvikling og for Nerve-, Muskel- og Sansefysiologi, kan
tjæne som Illustration hertil.
Den Tradition, som efterhaanden dannede sig med Hensyn
til Planterne, var saa mægtig, at da Mimosens Bevægelser bleve
bekendte i Midten af det syttende Aarhundrede og. omtrent
samtidig, Pirringsbevægelserne hos Kornblomstens Støvtraade, man i
disse Bevægelser selvfølgelig maatte se noget »rent fysisk«, fremfor
at falde i Tvivl om den aristoteliske Sætnings Rigtighed. Disse
Opdagelser bleve derfor foreløbig uden Betydning, i det højeste
nævnes de som kuriøse Undtagelser.
Linné, hvis største Fortjæneste af Botaniken utvivlsomt
er den al have ordnet og klassificeret det indtil da
foreliggende Materiale, stod fuldstændig paa dette Standpunkt, hvad
der ogsaa finder sit Udtryk i hans noksom bekendte Sætning:
»Stenene vokse, Planterne vokse og leve, Dyrene vokse, leve og
føie« — en Udtalelse, som dog ikke er ganske original hos ham,
!) Her maa dog bemærkes, at ikke alle Folkeslag have haft denne
Opfattelse; i Hinduernes ældgamle Lovbog siges der saaledes, at Planterne
have „indre Bevidsthed og føie Lyst og Smerte". (Fechner).
’) Middelalderens overtroiske Forestillinger om mystiske Kræfter i visse
Planter (f. Eks. .Alrunens" i Skikkelse af et Menneske tildannede Rødder
m. m.) kan vi her ganske se bort fra, ligesom fra Poesiens Plantesjæle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
