- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
199

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. Alfr. Lehmann: Cl. Wilkens’ „Æstetik i Omrids“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anmældelse.

199

blevet, at Æstetiken, i Stedet for at faa en stadig strængere,
eksakt Karakter, er blevet et uhyre Væv af spekulative Paastande,
aforistiske Bemærkninger og halve Sandheder i Aandrighedernes
Form. At bringe Orden i dette Kaos, at sigte de faa Guldkorn,
som utvivlsomt findes,’ ud af Flosklernes tætte Masser, er derfor
et Herkulesarbejde, som kun meget faa Forskere have haft Mod
til at indlade sig med, saa at der hidtil kun foreligger nogle
enkelte Forsøg paa en samlet Fremstilling af Videnskaben. Man
maa derfor være Docent Wilkens i høj Grad taknemmelig for, at
han har villet paatage sig denne Opgave, og kan der end
indvendes meget mod den Løsning, han har naaet, maa man dog i
Betragtning af de store Vanskeligheder, som her skulde overvindes,
betegne det foreliggende Arbejde som vellykket; paa enkelte
Punkter staar det endog temmelig højt.

En væsentlig Grund til, at Docent W.s Arbejde ikke er
lykkedes bedre, end Tilfældet er, turde være den, at der i det
mindste efter mit Skøn til en vis Grad er taget galt fat paa
Opgaven. At give en videnskabelig Fremstilling af Æstetiken er som
sagt et Herkulesarbejde, og blandt alle den gamle Halvguds store
Foretagender minder det mest om Udrensningen af Augias Stalde.
Kun ved at lede en brusende Strøm af nedbrydende Kritik ind i
de i Aarhundredernes Løb ophobede Masser vil man kunne gøre sig
noget Haab om, at faa alt det værdiløse Ordgyderi skyllet bort,
saa at den faste Grund, paa hvilken en solid Videnskab kan rejses,
træder frem i Dagen. En saa radikal Fremgangsmaade har Forf.
dog ikke villet indlade sig paa; han har foretrukket at
tilvejebringe den bedst mulige Ordning af alle de forhaanden værende
Bidrag til Videnskaben fremfor at rejse denne fra Grunden. Men
idet han saaledes har foretrukket Mangfoldigheden for
Enfoldigheden, har han selv lagt Spiren til de Mangler og Ulæmper,
hvorunder hans Værk lider. Der opnaas ganske vist en fyldig og
interessant Behandling af de enkelte Problemer derved, at de
forskellige Forskere komme til Orde og deres Udtalelser benyttes til
gensidig Kritik og Belysning, men Helheden lider derunder. Ikke
blot fylder det historiske Apparat ofte et langt større Rum, end
de citerede Forfatteres jævnlig temmelig tarvelige Udtalelser er
værd, men det indre Sammenhæng i Udviklingen og Forf.s
egentlige Resultat forsvinder næsten helt paa flere Punkter, fordi vi
stadig skulle have at vide, hvad alle mulige andre mene om det
paagældende Spørgsmaal. Med andre Ord: hvis Dr. W. blot

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free