Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Redaktør Vilh. Møller: Darwins Liv og Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darwins Liv og Breve.
229
Lov er Fremskridt«; ja nu kan Uger igennem »hele Naturen synes
ham saa lykkelig, som han er selv«. Saa rolig eller idyllisk
lykkelig, maa man vel sige! ti han »lever meget stille og derfor
behageligt«; og hans Tid er metodisk og uforanderlig inddelt:
først 2 Timers Arbejde, saa Gaaen ud, saa 2 Timers Arbejde, saa
Gaaen ud osv., Dag efter Dag. . . .
Denne Proces — en Kommen til Ro i det nye Jeg, som
Rejsen havde udformet! — illustreres af hans forandrede poetiske
Smag. Milton forlades, Coleridge og Wordsworth bliver hans
Yndlingsdigtere. Navnlig Wordsworth; han roser sig af at have
læst hans »Excursion« to Gange. Og hvem er Wordsworth? En
poetisk Landskabsmaler, en Samler-Natur, der opsparer
Natur-Indtryk til senere Beskuelse og Nydelse, og som sætter sig til
Opgave »at meddele de jævneste og mest naturlige Begivenheder et
Skær af noget overordentligt ved at tvinge Sindet til at rette sig
paa den Skønhed og de Undere, den virkelige Verden upaaagtet
udfolder«. Dette, kan man sige, maatte jo ogsaa være noget for
den rejsende, som Darwin havde været, og for den Naturforsker,
som han var i Færd med at blive. Men Wordsworth er mer end
t
dét. Hans Poesi er »Sindsbevægelser erindrede i Ro«; han er
Forherligeren af den »Manddomsalderens stille Tilegnelse af Naturens
menneskelignende Stemninger, der er fulgt paa Ynglingeaarenes
umiildelbare og heftige Glæde over Naturskønheden«; han er Englands
store Idyl-Digter1). Og som saadan drog han »Mennesket« i
Darwin til sig.
Hin Proces illustreres fremdeles af en Forandring i Darwins
religiøse Følelse, der igen muliggør en Forandring af hans Teologi
. . . Men uden en forandret teologisk Opfattelse hos ham kunde
»Ariernes Oprindelse« ikke være bleven til!
Darwin »tror ikke, at den religiøse Følelse nogensinde har
været stærkt udviklet hos ham«. Dog havde hans Stemningsliv
ført ham til »en fast Overbevisning om Guds Tilværelse og Sjælens
Udødelighed«. Endnu under Beagle-Rejsen var den Overbevisning
urokket og ofte levende: han siger selv, naar der kom Liv i den.
»Den Sindstilstand«, skriver han, »som storartede Scener
vakte hos mig, og som var meget inderlig forbunden med en Tro"
paa Gud, afveg ikke væsentlig fra dét, der hyppig kaldes Følelsen
for det ophøjede«; og han sammenstiller Sindstilstanden med »de
’) Se G. Brandes .Naturalismen i England« S. 60 ff.
15»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
