- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
254

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.

Hvor særdeles naturlig og forstandig den Store Generalstabs
Tilbøjelighed til under disse Omstændigheder at skyde sin officielle
Fremstilling af Krigen ud i Aartier maa forekomme, kan først
tilfulde erkendes, naar de heraf udspringende mangesidige
Vanskeligheder ere tagne i Øjesyn, som den har haft at undgaa, omgaa
eller overvinde. Og dette Formaal have da samtlige de følgende
Betragtninger sat sig. Det viser sig imidlertid snart, at Kilderne
til disse Vanskeligheder baade ere forskellige og forskelligartede.
En Hovedkilde til dem maa søges i den ejendommelige Stilling,
den dansk-tyske Krig indtog som en umiddelbar Affødning af
Preussens indre og ydre Konfliktstilstand paa Tidspunktet for
Kong Frederik Vils Død; hvornæst andre rige Kilder til dem vise
sig i de aparte presserende Forhold af militær-politisk Natur, som
selve Krigen under sit Forløb fremkaldte.

De nærmest følgende Betragtninger maa derfor naturligen
forsøge med fornøden Klarhed at præcisere den Situation, hvori
den preussiske »Militærkonflikt« og Forbunds-Konflikten befandt
sig paa hint Tidspunkt, samt at undersøge den Behandling, som
den Situationen saa mægtigt udfyldende politiske Leder —
Bismarck — lod denne nyde, da ban indledede Krigen imod
Danmark. Ti kun ad denne Vej kunne jo de korrekte
Forudsætninger vindes for det rette Syn paa den Opgave, han stillede
Krigsførelsen og ikke mindre dens fagmilitære Fremstilling i den
givne Situations Interesse.

De preussiske Konflikt-Forholds Udvikling indtil Krigen.

I.

Militærkonflikten.

Da altsaa i 1859 den preussiske Hærs organisatoriske
Genfødelse indlededes, havde Vilhelm I som »Prins af Preussen«
allerede fuldbyrdet Genfødelsen af dens faglige Dygtighed, Tone
og Moral ved en halv Menneskealders utrættelige og højst
frugtbringende Arbejde. Ledet af et praktisk Blik, der var øvet under
et Samliv med Hæren lige siden den store »Befrielseskrigs« Tider,
havde han vidst energisk at fordrive den Kaserne- og
Paradedygtighed, hvori Hærens Fagvirksomhed under en Fredsperiode
af en hel Menneskealder havde forvitret sig. Og lykkedes ham
var det tillige, under det kraftigt optagne Fællesarbejde paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free