Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
Fanerne fastsattes til treaarig — hvilket vel var i
Overensstemmelse med den gældende Lov af 1814 men ikke med den gældende
Praksis, der af Opportunitets Hensyn havde indskrænket sig til
en toaarig.
Det parlamentariske Resultat blev, at ved et Kompromis
imellem Partierne vedtoges Nyformationernes Opretholdelse som
»et Marcheberedskab indtil 30 Juni 18ül«; dermed forkastedes
Militærnovellen, idet navnlig Modstanden imod den treaarige
Tjenestetid viste sig uovervindelig. — Aaret efter blev Resultatet
af Deputeretkamrets Behandling, at der med en meget kneben
Majoritet (11 St.) og i en lige saa dunkel Form »provisorisk«
bevilgedes henved 8 Millioner Thaier til militære Øjemed. — Men
fra nu af var der, trods gentagne Ministerskifter og trods en
Opløsning af Landdagen, der tvært imod endog gav det uheldigste
Resultat, ikke længere Tale om ekstraordinære Bevillinger, men
desto mere om nøjagtig Regnskabsaflæggelse for de allerede
tildelte. Militærkonflikten antog mere og mere Karakteren af en
Forfatningskonflikt.
Regeringen mente imidlertid ubetinget at maatte hævde den
faktisk begyndte, nu tilmed saa langt fremskredne, Reorganisations
Gennemførelse: — Da den gældende Organisation af 1814 fastsattes,
beløb Preussens Befolkning sig til 11 Millioner, nu var den stegen til
18 Millioner. En fuld Tredjedel af det Mandskab, der ved Sessioner
viste sig vaabendygtigt, maatte bortsendes som uvaabenøvet paa
Grund af Kadrernes Utilstrækkelighed. Mobiliseringen i 1850
havde allerede til Overflod vist, hvilke Vanskeligheder og
Bekostninger en saadan nu var belæmret med og hvilken
Værdiforringelse den tilføjede de overrevne og inegalt sammensatte Afdelinger.
Fastholdelsen af denne Organisation og den dermed forbundne
Overgang til Krigsfod, hvor man maatte gribe langt tilbage iblandt
Landeværnets aldrende Familjefædre, medens unge værnepligtige
iTitusendevis gik fri, »stred i lige saa høj Grad imod Billighedens
og Nationaløkonomiens Principer som imod Principerne for Hærens
Marcheberedskab og Kampdygtighed«. Til den Udvikling af
Afdelingernes Fasthed, som Nutidens Kampforhold krævede, var en
treaarig Tjænestetid nødvendig1). Reorganisationen androg vistnok
en aarlig Merudgift af henved 10 Mill. Thaier; men i Aaret 1820,
’) For dette Punkts Vedkommende viste Krigsminister Roon sig ikke aldeles
upaa-virkelig, men Kongen traadte selv frem med en ubetinget Hævdelse af det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
