- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
304

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Karl Madsen: L. A. Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

L. A. Ring.

i saa mange andre ældre og nyere Folkelivsbilleder. Det synes
fattigt og almindeligt. Men Rings Billeder har netop aabnet vore
Øjne for en uendelig Rigdom, som ingen anden har vist os. Man
gaar ikke oftere gennem en dansk Landsby uden at mindes
disse Billeder, uden med Tak at erindre, hvor sandt og hvor
kærligt de har gengivet os dens fattige Befolkning i hele dens
ydre Ejendommelighed, i Klædernes Snit og i Klædernes Farve,
og i hele dens indre Ejendommelighed, i Karakteristiken af
Mennesket bag Klæderne.

Det første Billede, Ring har udstillet, hed Julebesøg og var
mellem de i Kunstforeningen udstillede Arbejder. Skøndt det hang
højt og i daarligt Lys i en af Salene paa det gamle
Charlottenborg, fængslede det dog Opmærksomheden som en aabenbart
sjælden tilforladelig Skildring af Bondelivet. Det er meget flittigt
gennemarbejdet, og om ikke uden Svagheder, saa dog heller ikke
helt uden Fortjæneste i det maleriske, men det er rigtignok den
ganske fortrinlige Karakteristik af de to ved Bordet siddende
Figurer, der giver Billedet dets bedste Værd.

Allerede i dette Billede viste altsaa Ring sit Talents stærke
Ejendommelighed. Kun sjældent bringer Rings Billeder Arbejder
af andre Kunstnere i Erindring, og naar de gør det, er det —
mærkeligt nok — ikke Billederne af dansk, men fransk Kunst,
om hvilke de minder. Maaske er der i nogle af Rings ældste
Interiører nogen Paavirkning fra Johansens gamle Hornbæksbilleder,
der gav en saa smuk og sympatetisk Skildring af
Fattigmands-Hyggen i de tarveligste Hjem, men i øvrigt jo tydeligt bar Præget
af en gennem alskens Hovedstadskultur veludviklet og meget sårt
Skønhedssans. Der er udmærkede Ting mellem Rings gamle
Interiørbilleder, saaledes det allerældste af de i Kunstforeningnn
udstillede Studier (fra 1880) — det var vel meget mørkt, men havde
en hos Ring temmelig ualmindelig malerisk Fylde — og det
smukke og stemningsfulde lille Billede af en Husmandsfamilje med
de to overordentlig fint og elskværdigt opfattede og
karakteriserede Figurer.

I Billedet af de lo Piger, der graver Kartofler, synes
Kompositionen mig endog i paafaldende høj Grad at minde om Jules
Breton. Det er ret forunderligt, da denne meget poetiske og
indsmigrende, ofte noget forskønnende Folkelivsmaler staar Ring
uendelig fjærn. Ring er maaske den mest ubestikkelige
Sandhedssøger i hele vor Kunst. Han regner ikke med hvad Verden anser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free