Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. Joh. Magnussen: Fra Shanghai til Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Fra Shanghai til Europa.
345
hvide Paladser paa Skrænterne, hvor daarende ser I ikke ud, I
straaler som Slotte i et Tryllerige! Og hvad gemmer I saa bag
eders Mure? Trætte, havesyge Mænd, der kun tænke paa at
forlade eder, og blege Kvinder, som visne under den stadige Kamp
med Klimaet! Nej, bort, bort her fra!
Saa er vi atter ude paa Havet i stadig tiltagende Hede.
Endnu tre Dage, og vi sejle op ad Floden til Saigon, den franske
Koloni i Cochinkina, et i alle Henseender berygtet Sted. Klimaet
er skrækkeligt, den sumpede røde Jord uddunster fugtig Hede,
Solen nedsender glødende Pile, Risen trives, men Menneskene dø.
Her ser interessantere ud end i de engelske Kolonier; Guvernørens
Palads er et Versailles en miniature, der findes pragtfulde Anlæg,
al Sydens Herlighed blomstrer i Haverne, i den zoologiske Have
finder man de prægtigste bengalske Tigere og en storartet Samling
Slanger, afskyelige Dyr, som man for øvrigt ikke behøver at søge
i Bur, de hvisle rundt omkring paa Markerne og mellem Sumpenes
straalende Planter. Luften er skrækkelig tung; naar man har
Febertilbøjeligheder, bliver man straks syg, den raske føler sig
ligesom omgivet af varme Dampe. Men det ydre er som sagt meget
tiltalende; den, der længe har levet i engelske Omgivelser, glæder
sig over de hyggelige og smukke Kaféer, hvor franske Officerer
bortspiller deres Penge, og den, der ikke føler sig befæstet i
sædelig Henseende, maa helst blive om Bord; her er ingen Baand
og mange Fristelser.
Man aander først frit igen, naar man er kommen ud af
Floden. Livet om Bord er behageligt, men ensformigt; man læser,
passiarer, sover og spiser fortræffeligt. Det interessanteste Øjeblik
indtræffer om Middagen, naar Styrmanden meddeler, hvor mange
Mil vi har sejlet i de sidste fire og tyve Timer. Trods al
Ensformighed er der dog saa meget at se. Naar det blæser, støtter man
Armene mod Rælingen og morer sig over Skibets Gyngen, snart
er man helt nede ved det mørke Vand, snart højt oppe i Luften;
Bølgerne styrter frem og opløses i hvidt Skum; der er Musik i
Havets Brusen, Vindens Piben og Maskinens drønende Slag. Den
bragende, buldrende, metalagtig hvinende Vuggesang, der luller én
i Søvn hver Aften, mister sin uhyggelige Karakter, naar man er
vant til den. Ved Solnedgang har man det dejligste Syn. Der
lægger sig et Slør over Solens lyse Glans, Skyer stige op som
truende mørke Skikkelser eller lyse og rosenfarvede; farveski fiende
flokkes de paa den dybe blaa Himmel, medens Havet faar et
Tilskueren. 1889. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
