- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
378

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

Boganis.

I.

Paris under Kommunen er en Bog, som med Urette kun
vakte liden Opmærksomhed og som meget for hurtigt blev glemt
Den røber vel ikke nogen meget personlig Fremstillingsgave, og
dens Sprog er, især i de mange Oversættelser fra Fransk,
skødesløst behandlet, men den giver en lærerig, upartisk, livfuld og saa
vidt man kan skønne, nøjagtig Udfoldelse af Tildragelserne i Paris
fra Republikens Indstiftelse 4de Sept. 1870 til Kommunens Fald
28de Maj 1871. Største Delen af Stoffet er Materiale, som
Forfatteren har opbevaret fra hine Dage, Proklamationer, Avisartikler,
officielle Kundgørelser fra de stridende Parter; men hvor han taler
i eget Navn er han interessantest, dels fordi han stadigt skildrer
efter Selvsyn — og han har Øjnene med sig — dels fordi han
har en Militærs Blik for hvad der under den dobbelte Belejring
blev udrettet og forsømt.

Det paavirker Læseren behageligt, at denne Fortæller af
samtidig Historie ikke tilhører den Samfundsklasse, den akademisket
fra hvilken det overvejende Flertal af danske Forfattere er udgaaet.
Han er ingen Bourgeois, han er hverken udgaaet fra et Universite,
eller en Præstegaard. Som Søn af en Officer og Godsejer blev
han, kun 17 Aar gammel, Officer, deltog i den dansk-tyske Krig,
dernæst som Officer ved Østarméen i den tysk-franske; han har opholdt
sig et Par Aar i Begyndelsen af Halvfjærdserne blandt
Tjippaavæ-Indianerne i Wisconsin, har som Amatør i den tyrkiske Stab
været Tilskuer til den russisk-tyrkiske Krig og er efter et Krigsliv
og Rejseliv havnet som Godsejer i Nordsjælland.

Det første Træk til hans aandelige Fysiognomi, der møder
én i hans tidligste Bog om Kommunen er da ogsaa en levende
Afsky og Ringeagt for Bourgeoisiet som regerende Magt, noget
der i 1872 kun var den yngste Ungdoms Særkende i Danmark,
men som Dinesen øjensynligt dels havde overtaget som Slægtarv,
dels havde indvundet ved paa nært Hold at iagttage den historiske
Krise i Frankrig og sammenligne den med den ikke lang Tid
forud stedfundne i Fædrelandet.

Straks i Begyndelsen af Paris under Kommunen støder man
paa denne Sætning: »Det var noget som hørte nøje med til
Septembermændenes Væsen, og som man vil genfinde overalt*, hvor
det Parti, hvortil de hørte, har Magten, aldrig at sige Sandheden,
hvis den er ubehagelig, aldrig at dadle, ikke at stade nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free