Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boganis.
887
tyBk. Den er national og fransk som det allerede viste sig i Bogen
om Kommunen. Des mere støde i det sproglige enkelte stygge
Germanismer. Det er fortjænstfuldt at hævde den store danske
Hund dens Navn; men det var maaske i national Henseende lige saa
vigtigt ikke at skrive den vulgære Germanisme: at bade for at
bade sig eller simplere at gaa i Vandet.
Noget der er absolut ejendommeligt for Jagtbrevenes Stil
paa de lyriske Steder er, at den nu og da gaar over i rimede
Vers, fordringsløst nedskrevne som Prosa. Adskillige af disse Vers
virke nydeligt i Foredraget, andre ødelægge Forfatterens ubundne
Tale. Der er jo nemlig næst efter det utydelige eller flertydige
intet, en saravitighedsfuld Prosaist saa omhyggeligt maa undgaa
som Versrytmer og Rim. De skurre imod den gode Prosas mandige
Velklang. Ti som dennes Rytmer ere mangfoldigere end Versets,
ere dens Lydoverensstemmelser af sartere Natur end Rimets. Den
er en Verden for sig.
Det gaar da ikke an at skrive leddeløst, med forsætligt
isprængte Rim som følger: »–-naar man vil indsuge Luften,
der bryder, Solen, der bager, Lyset, der kommer, naar man vil
lytte til Naturens Bud i Vaar, hvorefter hver lille Fugl en Mage
faar, hver Plante skyder Skud, naar man vil nyde det nærværende
og drømme det fjærne osv., osv.«
Det gaar heller ikke an at nedskrive Halvrim halvt
uforsætligt, af bare Mangel paa Prosastil, som følger: »Man maa have
en Streg at gaa Livets Gang efter: En har et Maal, én følger
Pligt, én gaar paa Overtro og sligt«.
Besynderligt er det ogsaa at slutte en lang Prosafremstilling
med disse Omnibus-Rim: »Bedre Jente fandtes ej. Gik først hun
paa Sæterstien, blev den snart til alfar Vej.«
Dog dette udelukker ikke at de allerfleste indstrøede Strofer
ere stemningsfulde og fine, underligt nok med Undtagelse af de
Par Strofer i Bogen, der virkeligt præsentere sig som saadanne,
men som ere altfor trivielle til at de burde findes under en saa
distingveret Forfatters Pen. Disse Vers (om de med Gejser forliste)
havde burdet vrages; alle de øvrige Strofer burde ubetinget været
skrevne som Vers og holdte skarpt ude fra Prosateksten. Med
Rette elskede og fordrede Napoleon les genres tranchés. Udenfor
de skarpt adskilte Kunstarter ligger kun Dilettanteriet, som ethvert
Talent bør sky. Og Boganis’s Vers ere gode nok til at turde vise
sig uden Maske. Man læse f. Eks. den fine selvbiografiske Dialog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
