Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommen i Vane med — han leder efter et passende Udbytte af sine
12 Aars Arbejde i Skolen, og han leder forgæves.
Enhver forstandig Mand vil spørge sig selv: »Hvilket
Forhold er der mellem det Arbejde, jeg udfører, og det Resultat, det
bringer mig?« — Og naar han bruger en fornuftig Økonomi med
sin Tid og sin Arbejdsævne, vil han stræbe at indvinde det størst
mulige Resultat med det mindst mulige Arbejde; gør han ikke
det, er der et Spild af Kraft. Men naar der nu er dette
underlige Forhold mellem den lange Skolegang og den Valuta, den
bringer for Livet, saa kan man vel sige, der er noget galt paa
Færde.
Imidlertid, Universitetet staar jo efter vedtagen
Forudsætning mellem Skole og Liv. For saa vidt kan Latinskolen sige:
»Vi dimittere ikke til Livet, men til Universitetet. Det er denne
Højskole, der skal føre den unge Student videre, og det er den,
ikke os, der maa bære Ansvaret for, hvorledes han rustes til
Livet«. Meget kan indvendes mod dette Raisonnement, men noget
rigtigt er der maaske ved det.
Anderledes er Borger- og Realskolens Stilling. Naar
undtages de forholdsvis faa, der gaa til Landbohøjskolen, polyteknisk
Læreanstalt og lignende Institutioner, sender den sine Disciple
direkte ud i Livet: til de offentlige Kontorer, til
Handelsforretninger og Værksteder — og her har den unge i strængeste
Forstand Brug for Ævnen, Vanen til Selvhjælp — nu endogsaa langt
mere end tidligere. I ganske særlig Grad gælder dette Værkstedet.
Dette er — som Regel — ikke nogen Fagskole. Det var det
under Lavsvæsnet. Da det blev hævet, løsnedes mange hæmmende
Baand. Men der gik ogsaa meget tabt, som var godt, og som
ikke senere er blevet erstattet. Lavsmesteren skulde dimittere sin
Lærling til Svendeprøven, og det var ham en Æressag, at Drengen
bestod godt. Ti de gamle konservative, patriarkalske Mestre, der
skulde bedømme Prøven, lod sig ikke stikke Blaar i Øjnene —
Svendeprøven skulde være Udtrykket for solid, gennemgaaende
faglig Dygtighed. Der var noget spartansk i disse Forhold.
Individet maatte underordne sig Faget. »Bevis, du er en dygtig
Haandværket ellers er der ikke Plads for dig«.
Nu er det anderledes. At en Mand nu er
Haandværksmester, medfører aldeles ikke, at han har Dygtighed i sit Fag,
eller at han ævner at være Lærer og Vejleder for sine Lærlinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
