Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Meiningernes Gæstespil.
Det hertugelige Sachsen-Meiningske Hofteater er nu, omtrent en
halv Menneskealder efter at det paabegyndte sine Vandringer, naaet op til os,
og det har indtil den Stund, disse Linjer skrives, udspillet vel omtrent de to
Tredjedele of Gæstespillets samlede Repertoire: af Shakespeare: Julius Cæsar
Købmanden i Venedig og Et Vinteræventyr, afSchiller: VVallensteins
Lejr, Piccolomini, Wallensteins Død og Jomfruen fra Orleans
samt af Henrik Ibsen: Gengangere.
Gæstespillet begyndte med Julius Cæsar, og Skuespillernes velvoksne
Skikkelser, der frit og naturligt bevægede sig i den længst svundne Oldtids
Dragter, hvad enten disse var Fredens eller Krigens, og deres kraftige Stemmer,
der uden Besvær lød gennem Larm og Vaabengny, undlod ikke at gøre stærkt
Indtryk paa danske Tilskuere, hvis Øjne «r vant til lavstammede Skuespillere,
og hvis Øren ikke er forvænt med at kunne høre hvert Ord. der udgaar af
Skuespillerens Mund. Man troede at have, om end ikke Genier, saa dog
Talenter for sig; og saaledes vil det vel altid gaa et nogenlunde dygtigt og vel
sammenspillet fremmed Skuespillerselskab. Og anderledes kan det vel næppe
være, ti vi kender ikke disse ny agerende, hver Bevægelse er ny, hver
Tone, hvert Skrig bringer ligesom en Luftning fra fjærne Strande, hvert
Ansigt, hver Forandring i Minespillet har det ubekendtes fristende, det
gaade-fuldes æggende Lokkelse. Hvor ganske anderledes uheldigt er ikke vore hjemlige
Skuespillere, selv de allerbedste blandt dem, stillede overfor vort Publikum:
hvor deres Bevægelse, Mine, Tone, Skrig o. s. v. er kendt fra hundrede tidligere
Roller, snart er der Reminiscenser fra denne, og snart fra hin Rolle, men de
fremmede har ingen tidligere Roller hængende som hæmmende Klodser om
Arme og Ben. Intet Under at Rejselivet drager saa mange sceniske Kunstnere!...
Man troede som sagt den første Aften at have Talenter for sig, men
hver ny Forestilling har pillet flere og flere Fjer af de optrædende: Truppen
tæller sikkert kun et eller to ubestridelige, men endnu kun i Udspring værende
Talenter, derimod ikke faa anerkendelsesværdige Dygtigheder, og mange,
navnlig paa Spindesiden mange, Middelmaadigheder. For Ue Tilskuere,
der ser Truppen kun en enkelt Aften eller to, vil dette maaske tage sig
ud som unødig Hyperkritik, og med Rette, ti vore tyske Gæster dyrker højst
eflerlignelsesværdigt den her hjemme saa sørgeligt forsømte Maskering, og
de gør dette med saa stor og saa fast en Sikkerhed, at den ydre Skal alene
maa være .i Stand til at frembringe Illusion paa et modtageligt Sind, men
Tilskueren. 1889. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
