Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Herman Bang: Adelaide Ristori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ådelaide Eistori.
Etudes ft Souvenirs.
L/ette Navn, Adelaide Ristori, vil altid for mig bevare den
samme Klang.
Det betød mit første Møde med den store Kunst paa
Scenen.
Et Møde fra hin Tid, hvor Kunsten endnu ikke er hverken
en Genstand for spidsfindig Undersøgelse eller et bittert Forsøg
paa Glemsel eller en ligegyldig Adspredelse som en anden —
men den Tid, hvor den fylder unge og varme Hjærter som med
svimmel Henrykkelse: ti dens Lidenskab er jo Bud om Berusning,
der venter det egne Hjærte, dens Kærlighedsord — de gør os ikke
sky — inddrikker vi tørstigt som Løfter; og af dens Lidelser
begejstres vi som af det hellige Martyrium.
Fra hine Dage, hvis Nydelse aldrig vender tilbage, staar
Adelaide Ristori for mig som det største Navn.
Hvor husker jeg ikke den Formiddag, hun havde spillet
Maria Stuart for første Gang. Under Tavshed var Tæppet faldet
— indtil et Brag brød løs, et skælvende Drøn, som betød, at nu
havde Italienerinden ogsaa sejret i Norden. , Hvor de klappede
alle, og hvor mange der dog græd. Selv ud i Garderoberne gik
de hulkende — ingen talte og ingen vidste om sin Nabo, mens
vi flk Tøjet paa og traadte ud i Dagen. Den krænkede os ved
sit Lys, og Dagligtilværelsens Støj forekom os forfængelig og
forargelig, som den synes Mennesker, der har lidt en stor Smerte.
Vi led ved Hverdagsligheden, fra hvilken vi var blevet revne bort.
Hvor vi saa betragtede hinanden med forundrede Øjne,
naar vi pludselig genkendte hinanden og skyndte os bort, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
