- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
501

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Herman Bang: Adelaide Ristori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

501 Adelaide Ristori.



Lady Macbeth og Elisabeth er Genstandene for Ristoris Had.

Ellers elsker hun mer end hun hader. Og hendes Kunst’
Maal er at undskylde ved at forklare.

For en Fædras Brøde, for en Myrrhas Forvildelse, for Medeas
Forbrydelser har hun Undskyldning efter Undskyldning, Forklaring
efter Forklaring. Og hos selve Maria, hvem hendes fanatiske
Beundring gør til den hellige Martyr, finder hun slet ingen Fejl
og vil hun slet ingen Brøde se ....

Maria Stuart er Ristoris Kulmination. Denne Rolle var et
Mesterværk — maaske et af de sidste, der vil skabes af katolsk Aand.

Og Spillet som Maria er Forklaringen af hendes Had til
Elisabeth: ti hun er den katolske Maria, som hader Protestanten.

»Hvad der især,« skriver Ristori, »gjorde Maria Stuart til
Genstand for saa meget Had, var, at hun ved Fødselen havde
arvet tre Dødssynder, som man aldrig tilgav hende: hun var
Katolik, hun var legitim Dronning, og hun gik for at være
sin Tids skønneste Kvinde.«

Ristori har set denne »skønneste Kvinde« som den
blændende Martyr for Katolicismen og Legitimiteten, og hendes
Synspunkts Inderlighed har ladet en historisk Maria stige frem af en Hob
romantiske Vers. Hun fæstede Krucifixet om Marias Hals og tændte
derved en stor Idés blændende Lys over det Schillerske Drama.

Vi har set Moderfølelsen skabe Medea og Lady Macbeth,
men den religiøse Følelse, der synes hendes fanatiske Sjæls sidste
Nerve, lader Ristori frembringe endnu større Underværker —
Elisabeth og Maria.

»Alle mine Overvejelser,« siger hun, »har kun øget den
Sympati, den ulykkelige Dronnings Skæbne altid havde vakt hos
mig. Derfor har jeg hflHiget alle mine Ævner, alle mine
Sjæls-kræfter til Studiet af denne Skikkelse, for at man ret skulde fatte
hele Højheden af hendes Karaktér, hele den legitime Suveræns
Værdighed, hele det undertrykte Offers Forsagelse, hele
Martyrens Resignation.«

Martyr og Offer er Maria for Ristori. Om Forbrydelser
eller endog kun om Letsindighed vil hun knap høre tale. Og dog
— én Forbrydelse har Maria begaaet, og det er den, som har
bragt hende paa Skafottet efter en Skærsild af Lidelser: hun har
ikke kunnet hykle. Derfor har hun i Solskinsdage nydt livsglad
og uden Sky, som hun i Prøvelsens Tid led værdig, uden at
kunne købe sig Lindring ved Smiger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free