Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
557
ivrede mod, at Jøderne erholdt samme uindskrænkede Ret til
Køb og Salg af faste Ejendomme som andre Borgere1).
For Nordslesvigernes naturlige Ret er der ikke Plads i
»Die Unionsverfassung.«
Kort sagt, det viser sig klart, at Lornsen hverken var
Videnskabsmand eller sad inde med Overflod paa originale Tanker.
Han var et administrativt Talent, ejede Politikerens praktiske
Blik, og saa havde han i det afgørende Øjeblik Mod til at gribe
handlende ind. Derfor er et Dusin Sider hans Hovedværk, ja’
hans eneste Gerning. Ti hvad Vægt kan der lægges paa de
Anskuelser, den syge, til Tider sindssyge, Mand tilegnede sig
senere, afskaaren som han var fra Deltagelse i Datidens politiske
Liv, ukendt med den nordslesvigske Befolknings
national-demo-kratiske Opvaagnen, udsat for Paavirkning af en ensidig Literatur,
af ensidige Vennebreve? Men det er sørgeligt, at den Mand, paa
hvem man, da han stod i sin Manddomskraft, uden Overvurdering
kunde anvende det gammelfrisiske Ord: »Rum Hart, klar
Kim-mingc*) —, at han, der mente sig at være Nationalitetsideens
Forkæmper, skulde lade sig besnære af Adelsadvokaten
Dahlmanns spidsfindige Indlæg. Derved satte han en Plet paa de
frihedsstolte Frisers blanke Vaabenmærke: »Ret for alle, Uret
for ingen«, og han brød med sin egen Fortid.
I 1830 erklærede Lornsen overfor Paulsen: »Gamle
historiske Forhold vedrører os ikke; vi vil det nu saa; hver Tid
skal danne sin egen Tilstand.« Et Aarti efter er det
Meningsfællen fra 1830, Theodor Olshausen, der bebrejder Lornsen, at
han i »Die Unionsverfassung« har gjort Nutidens Krav paa en
Forfatning afhængigt af forældede »Landesrechte«, af
Ridderskabets Tilslutning, at han ikke har taget Hensyn til den
danskslesvigske Nationalitet.
Et slaaende Bevis for Lornsens Ændren af Anskuelser og
Mangel paa politisk Fasthed!
Det er for øvrigt ret mærkeligt, at danske Politikere og
Historikere synes at have overset Væsensforskellen mellem Pjecen
fra 1830 og Bogen fra 1841. Madvig8) f. Eks. gør sig skyldig
i en fuldstændig Sammenblanden af disse Skrifter, naar han er-
’) Jfr. A. Springer: „F. C. Dahlmann.* I. S. 358.
’) „Stort Hjærte, klar Horizont.*
’) J. N. Madvig: „Den nationale Politik og det danske Monarchi"
København 1865.
Tilskueren. 1888. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
