- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
644

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Holger Drachmann: Den sidste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

614 Den sidst.® Dag.

blev revet itu — Knoglerne stod oprejst, Ansigtet saa paa mig
— Armen løftet med Leklingen . . . Knokkelmanden, Døden!

Jeg mente først, at han vilde hugge til. Men han huggede
ikke. Han spærrede mig Vejen — og jordram Lugt røvede mig
A andedrættet. Jeg mente, at jeg vilde smide mig ned, trygle,
tigge . . . men jeg blev staaende. Det forekom mig, at dette var
skændigt! .... Hvorfor mig? hvorfor nu? Hvad havde jeg
ikke nyligt sluppet — hvad laa der ikke af Skønhed og Kærlighed
bag mig — hvilke Muligheder i det fjærne . . .? blonde, smaa
Hoveder — gode Ansigtstræk —, Virksomhed, Værker — et Liv
for andre, et Liv for mig selv!

Jeg vil ikke! raabte jeg. Tilbage — eller jeg slaar til!
Jeg slaar for min smukkeste Drøm — min fagreste Erindring —
for alle, som jeg har kær, som er afhængig af mig, som jeg
endnu kan gøre godt — for Venner og Fjender — for Troen paa,
at Livet ikke er en dum Spas — at jeg ikke er den elendige
Orm, som du kan træde under dine Knokkelfødder ...endnuikke!

Og jeg hugg til ... Det raslede og ranglede — en Byrde,
som en Brændestabel, styrtede over mig — jeg greb for mig —
følte Kuldegysning og atter et usigeligt lindrende Velvære.......

Ikke med et Skrig, men med en Taksigelse — noget af en
Bøn — vaagnede jeg op paa Gulvet i mit Arbejdsværelse. Jeg
havde revet Vandkaraflen ned over mig . . . Jeg samlede dens
Skaar og mine egne hele Lemmer op . . . satte mig i Sofaen —
saå Støvfnuggene danse lystig Myggedans. i Solen. Operatekst laa

paa Gulvet. Paa Bordet foran mig laa ,—––-disse

beskrevne Ark.

Og Børnene kom ind.

Holger Drachmann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free