Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Washingtons berømte Overgang over Delaware og Overfaldet paa
Trenton (Juledag 1776), maatte Robert Morris, som under Krigen
havde den ubehagelige Post at sørge for de fælles Finanser, gaa
fra Dør til Dør i New-York for at indsamle Penge til Felttogets
Fortsættelse.
Værre blev det endnu efter Krigen, da den Begejstring, som
stedse paany flammede op og gjorde det muligt at ende Krigen
paa en saa heldig Maade, var forbi. Man vendte sig nu hver til
sin Gerning, og Sansen for de store og fælles Anliggender tabte
sig. Man var jo paa den engelske Tid vant til ikke at have med
noget at gøre, som laa udenfor Koloniernes Grænser. Der gjorde
sig saa ofte en kortsynet Egenkærlighed gældende, som vægrede
sig ved at opgive noget af Enkeltstatens Suverænitet til Bedste for
Unionen. Dog rørte der sig tillige hos mange, til Dels blandt de
mest fremragende Mænd, en principiel Overbevisning, som frygtede
for, at Oprettelsen af en fast Centralmagt skulde kue Livet i de
mindre Kredse og tilsidst endog kue det frie, selvstændige Liv hos
de enkelte Personligheder. Saaledes betragtede General George
Clinton, hvem New-York ni Aar i Træk valgte til sin Guvernør,
de enkelte Staters Suverænitet som nødvendig Betingelse for
Folkets Frihed, og ansaa dem, der virkede for en stærk
Unionsregering, for »Despotiets Talsmænd«. En anden anset amerikansk
Statsmand, Thomas Jefferson, som dog billigede den senere
Unionsforfatnings Vedtagelse, skriver i sin Selvbiografi: »Det er ikke ved
Konsolidering eller Koncentration af Magten, men ved dens
Fordeling, at god Regering bevirkes. Var dette store Land ikke allerede delt
i Stater, maatte en saadan Deling foretages, for at hver Stat for
sig kunde besørge hvad der direkte vedkommer den, og hvad den
kan gøre langt bedre end en fjærn Myndighed. Enhver Stat er
igen delt i Grevskaber, af hvilke ethvert skal sørge for hvad der
ligger indenfor dets Grænser; ethvert Grevskab atter i Kredse
eller Distrikter til Varetagelsen af mindre Enkeltheder, og ethvert
Distrikt i Gaarde, der hver styres af sin individuelle Besidder.
Naar vi fra Washington [Byen W.] skulde have Ordrer om, naar
vi skulle saa og høste, vilde vi snart mangle Brød. Kun ved
denne fra det almindelige til det specielle gradevis nedad stigende
Deling af Arbejdet kunne de menneskelige Anliggender besørges
til alles Held og Lykke«1). Jefferson var saa ivrig Demokrat, at
’) Th. Jeffersons Works. I. p. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
