- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
710

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sidige Kundskaber, han fik Brug for i sit senere Liv. Hans Tragten
gik allerede nu ud over de snævre Forhold, under hvilke han
levede. I et Brev fra Aaret 1769 skriver han til en Ven: »Jeg maa
bekende, at Ærgærrighed er det fremherskende hos mig, saa at jeg
foragter en Kontorists ringe Stilling, hvortil min Skæbne fordømmer
mig, og gærne vilde sætte mit Liv, skøndt ikke min Karakter, paa
Spil for at vinde en højere Stilling. Jeg véd vel, at min Ungdom
udelukker mig fra ethvert Haab om øjeblikkelig Forfremmelse,
ikke heller ønsker jeg en saadan; men jeg vil berede Vejen for
Fremtiden. Jeg er, som du ser, ikke Filosof, og man vil sige, at
jeg bygger Luftkasteller; minTaabelighed faar mig til at skamme
mig, og jeg beder dig, ikke at omtale den. Dog har man set
saadanne Planer føre til Maalet, naar Ophavsmanden var
udholdende. Jeg vil slutte med at sige, at jeg ønsker, der vilde komme
Krig.« Sjældent udtales vel den unges Ærgærrighed paa en saa
klar og bestemt Maade og tillige med en saa tydelig Bevidsthed
om, hvad det koster at naa Maalet. Intet bestemt Maal staar for
ham, men han føler sin Kraft. Han slaar med Vingerne, skøndt
han ikke véd, hvor Flugten skal gaa hen.

Guvernøren paa St. Croix blev opmærksom paa ham i
Anledning af en Beskrivelse af et Jordskælv, han havde givet i en
Avis. Der blev nu sørget for, at han kunde fortsætte sin saa
energisk begyndte Uddannelse. Han kom til New-York og
studerede ved Kings College. Da Frihedskrigen udbrød, blev de unge
Studenter naturligvis stærkt grebne af Bevægelsen. Paa et Møde,
som holdtes udenfor Byen den 6. Juli 1774 for at øve et Tryk paa
de ledende Mænd og faa dem til at opgive deres Tøven, optraadte
Hamilton første Gang som Taler. Den syttenaarige Mands fyrige
og klare Veltalenhed fængslede Forsamlingen. Man vedtog, at
New-York skulde følge Bostons Eksempel og afbryde al
Handelsforbindelse med England. Hermed havde Hamilton betraadl den
politiske Bane. 1 den nærmeste Fremtid forfattede han flere
Smaa-skrifter imod en gejstlig, der havde forsvaret det engelske
Ministeriums Fremgangsmaade. Han hævdede her borgerlig Frihed
som stemmende med Menneskets Natur og som nødvendig for
Samfundets Velfærd. Det engelske Parlaments Ret skriver sig fra dets
Vælgere og er derfor begrænset til Storbritanien. En engelsk
Vælger har intet at sige i Amerika. Et vilkaarligt Regimente
føres der overalt, hvor et Folk regeres ved Love, i hvis
Tilblivelse det ikke selv har haft nogen Del. Storbritanien er kun et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free