- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
713

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forbundsforfatning (af 1848) og det tyske Riges Forfatning (af
1867) grundede paa samme Princip1).

Men der var endnu et strængt Arbejde at gøre, inden
Tanken traadte ud i Virkeligheden. Aaret efter det omtalte Brevs
Affattelse deltog Hamilton i Stormen paa Yorktown, en af de
smukkeste Bedrifter i Krigen. Han anførte højre Fløj og var
første Mand i den fjendtlige Skanse. Kort efter traadte han ud
af Hæren og nedsatte sig som Advokat. En kort Tid var han
Medlem af Kongressen, men han traadte ud af den, fordi han
ikke formaaede at hævde sin Værdighed. Nu kom (efter Freden)
de sørgelige Aar, hvor Mathed, Egennytte og Kortsynethed afløste
Krigstidens Energi og Begejstring. »Jo mere jeg erfarer«, sagde
Hamilton i denne Tid, »des mere Grund finder jeg for alle, som
elske dette Land, til at græde over dets Blindhed«. Forgæves
havde han allerede før Freden (1781—82) i en Række
Smaa-skrifter, som udkom under Titel »The Continentalist«, søgt at
paavirke den offentlige Mening. Og forgæves udtalte Washington
sig, efter Opfordring af Hamilton, i samme Retning i en
Rundskrivelse I il Staternes Guvernører, da han nedlagde Kommandoen.
Som Hamilton skrev i et Brev til Washington: de centrifugale
Kræfter vare stærkere end de centripetale.

Dog var det ikke uden Betydning, at Tanken var kommen
frem. Den maatte vente paa, at Betingelserne for dens Udførelse
var til Stede; men naar Opmærksomheden for en Tanke er vakt,
opdages mulige Udgangspunkter for dens Virkeliggørelse lettere.
Et Udgangspunkt fandtes nu i de materielle Interesser, og i en
Sammenhæng, hvor man ikke skulde have anet det. Efter
Fredsslutningen beskæftigede Washington sig med Planer om en
Forbindelse mellem Ohiodalen og Østkystens Floddale, idet han klart
saa Betydningen deraf for Forbindelsen mellem Østen og Vesten,
især da Missisippis Udløb endnu var i Spaniens Besiddelse.
Udsendinge fra de i en saadan Kanalforbindelse interesserede Stater

*) Tocqueville erklærede i sin Bog om »Demokratiet i Amerika*, at
Sproget manglede et Ord til at betegne den ejendommelige Blanding af
national og føderativ Forfatning, som Unionsregeringen hviler paa. —
Bluntschli har (i sin »Politik als Wissenschaft* 1876) sammenstillet
den med den sveiziske og tyske Forfatning, efterat allerede tidligere en
sveizisk Forfatter (Röltiinann) havde anstillet en Sammenligning
mellem nordamerikanske og sveiziske Statsforfatninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free