Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han end i sin Fremgangsmaade kommen langt forbi Taine, der
hidfører alt levende Liv i et Folkeslag til en eller to eller tre
Grundbetingelser, kan hans folkepsykologiske Kemi dog ikke
frikendes for at være en Lære om rene Grundstoffer mere end om
de mærkelige Forbindelser, disse Stoffer indgaar. Men det var
netop disse Forbindelsers Farve, Varme, Gæringsvilkaar og
forholdsvise Styrke det kom an paa. Det er nemlig
Folkeejendomme-ligheden.
Men tro nu ikke, at jeg efter dette skulde mene, at Brandes
har skrevet sine Ord forgæves om den russiske Folkepsykologi.
Tvært imod og langt fra! Der er en særegen ny Rigtighed i denne
Bog, en Fasthed og Klogskab, der giver mere, end man selv hos
de gode Forfattere er vant til at faa, og der er Udtryk og
Sammenstillinger, som for de fleste vil være uforglemmelige. Jeg tænker
saaledes blandt meget andet paa, hvad han siger om Russernes
kunstneriske Tilegnelsesævne, om deres »Hang til at løbe Linen
ud< og paa hans Anvendelse af det gamle Billede om den russiske
sorte Jord, et Billede der hos ham har faaet mange Aars Liv
paany. Han skriver om dette Side 47—48: »Man træffer nu pg
da en Mand eller Kvinde, der ligesom personificerer denne russiske
Jord — en Natur, der er aaben, rig, overdaadig, modtagelig, varm
uden Glød eller Hede, men som giver Indtrykket af uudtømmelig
Livsfylde. ... Jeg1) var paa den Tid da det kvindelige Universitet
i Moskva endnu bestod, en Formiddag gaaet ind i Festsalen, hvor
jeg Aftenen forud havde talt. Jeg vilde have en Forandring
foretaget med Katedret. Jeg sad ene i Salen og ventede, da Døren
aabnedes paa Klem; en ung Pige stak Hovedet ind og trak sig
smilende tilbage. Snart efter traadte nogle flere ind, overbeviste
sig øjensynlig om min Identitet og gik igen. Saa nogle Øjeblikke
efter kom hurtig ind ad Døren en hundrede unge Piger, alle
ens-klædte i sort ulden Dragt, stillede sig op i en Kreds omkring mig
og gav sig til at klappe i Hænderne. Saa sagde en af dem,
Datteren af en berømt afdød Digter, nogle Ord til mig, og de
klappede paany. Jeg tror, det er det smukkeste Indtryk fra min
’) Jeg overser ikke, at Brandes her og ved adskillige andre Lejligheder i
sin Bog om Rusland gør Forsøg paa at dække sig (for hvad?) bag en
opfundet Fortæller. Men ærlig talt forekommer det mig, at det vilde
være unaturligt, om man, i alt Fald i Forfatterens Fædreland, lod, som
om man troede paa denne indskudte Person. Og jeg kan ikke indse, at
man derved opnaaede at vise Brandes en Villighed; tvært imod.
50*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
